Lige et par ord om Morten Søndergaards fine, Fordele og ulemper ved at udvikle vinger . Først skulle jeg jo lige finde ud af at tage omslaget af for at finde ud af, at indersiden bestod af en flot collage, bl.a. indeholdende et billede af forfatteren selv (med vinger). Collage-agtig er bogens indhold sådan set også. Tue Andersen Nexø var ikke begejstret for dette i sin anmeldelse i Information , men jeg kan egentlig godt lide kontrasterne - at der er plads til både det høje og det lave, nogle gange endog på samme tid, som i de ordspil Søndergaard ofte benytter sig af. Måske kunne man læse bogen som en art Greatest Hits. Der er således digte, der peger i retninger af hele forfatterskabet, men de peger som et pindsvin, havde jeg nær sagt. Dvs. de peger på encyklopædisk og fragmenteret vis. Søndergaard skriver ikke, som fx Peter Laugesen, på et beat, han bliver mere og mere fortrolig med. Han skriver snarere på en rastløs, uformuleret nysgerrighed, der stritter i mange retninger på s...