Seminar på KUA på torsdag. Program kan læses her .

Parabolsk parabase Der sidder de bare og suger universet til sig./ Globalisering er roden til alt ondt,/ verden er blevet så fandens påtrængende på det sidste,/ men lad os endelig trække stikket ud i kor. /Jeg går i sort med mine 270 point/ og satser på en flyvende tallerken/ der giver mig mere luft under vingerne/ end bøgens plop i bølgen blå.

"Software may reduce humans, but there are degrees. Fiction reduces humans, too, but bad fiction does it more than good fiction, and we have the option to read good fiction. Jaron Lanier’s [forfatter til bogen You Are Not a Gadget: A Manifesto ] point is that Web 2.0 “lock-in” happens soon; is happening; has to some degree already happened. And what has been “locked in”? It feels important to remind ourselves, at this point, that Facebook, our new beloved interface with reality, was designed by a Harvard sophomore with a Harvard sophomore’s preoccupations. What is your relationship status? (Choose one. There can be only one answer. People need to know.) Do you have a “life”? (Prove it. Post pictures.) Do you like the right sort of things? (Make a list. Things to like will include: movies, music, books and television, but not architecture, ideas, or plants.)" Zadie Smith om The Social Network og om Facebook i The New York Review of Books .

Tjekkede lige Hvedekorns hjemmeside, som kun kan anbefales - det er vældig sjov, oplysende og underholdende, ikke mindst i et historisk lys. Lars Bukdahl (redaktør på Hvedekorn ) er, som man kan se, vild med lister. Jeg fandt (JEG stort blomstrende Narcissus) endog mig selv på e n liste over digtende kritikere . Den liste kan man vist kun være stolt over at være en del af ; - ). Bonusinfo: Jeg var endog indstillet til Årets Skovhuslyriker, det år Henriette Houth fortjent vandt. (Lars i øvrigt: Hvad med Thomas Hvid Kromann?) I dag er jeg jo langt mere kritiker end digtende, selvom jeg "can't help it" og af og til skribler sære ting og sager ned i mit noteshæfte. Men for dælen da, hvis der ikke fandtes sådanne hjemløse / herreløse tekster et eller andet sted i ens fortløbende skrift, der bare falder ned i et mellemrum, så var man jo for alvor helt LOST og ikke en rigtigt skriBENT. BOP, BOB, Bob ?

Efter at Gaute Heivoll er blevet indstillet til Brageprisen, diskuterer man nu, om det er etisk forsvarligt at digte om virkelige og levende personer. I weekenden havde forfatter Jon Michelet en kronik, hvori han argumenterer for, at Gaute Heivolls roman Før jeg brenner ned , burde være stoppet. Jeg har ikke adgang til kronikken selv, men synspunkterne er delvist gengivet her . Det er den Nikolaj Frobenius reagerer på her . Selv mener jeg jo, at Heivoll har ret, når han i interviewet siger, at Michelet er en principrytter. Som der står i interviewet: "– Michelet må komme seg ut av sin prinsipptåkeheim, jeg har aldri hørt maken til prinsipprytteri. Han har ett poeng: man må opptre veldig varsomt når man går inn et slikt prosjekt. Mottakelsen viser at Gaute Heivoll har lykkes. Alle berørte og omtalte har omfavnet boken. Ingen har følt seg krenket. Selv biskopen har omfavnet boka, sier Aarø. – Man kan ikke av rene prinsipper låse en forfatter fra å gå inn i slikt stoff. Vi har lovgiv...

Faldt over dette link . Fantastisk at blive taget ned fra hylderne. Og vedkommende har jo fuldstændig ret. Jeg var naiv, himmelfalden begejstret, men stadigvæk (håber jeg) en nogenlunde habil digtlæser. Alle egenskaber der kræves for at læse Simon Grotrians forunderlige poesi ; - )