"JEG ER TRIST NÅ, KNAUS , idet jeg vet at ditt sjette og siste bind neppe blir lest av meg, veldig trist, men denne tristheten skyldes slett ikke en ulest bok, derimot det faktum at din seksbinds selvbiografi for meg blir en metafor, et megalomant bilde på hovedstrømningene i vårt nåtidige, litterære landskap, der innadvendte, bortskjemte og navlebeskuende salongfähige fortellinger om intimsfære og traumer i alle varianter nesten uten unntak blir bejublet og kanonisert av forleggere og litteraturvitere; jeg er trist fordi jeg føler et nærmest totalt fravær av provoserende, hardtslående og dyptpløyende samfunnsengasjement i norsk og delvis nordeuropeisk samtidslitteratur i en tid da verden virkelig trenger det." Skriver forfatter Gert Nygårdshaug her. (men er det ikke underminerende for hans standpunkt, at han trods alt har læst de første fem bind?) ((og at han i det hele taget, som flere andre, driver parasitær virksomhed på fænomenet Knausgård?))

Den norske forfatter Gaute Heivoll (f. 1978) har skrevet en af de mest fremragende og interessante romaner, jeg længe har læst. Bogen hedder Før jeg brenner ned . Grunden til, at bogen fangede min interessere var, at den dels var baseret på virkelige hændelser, dels at den var selvbiografisk fortalt. Gennem et perspektiv, der fletter forfatterens og fortællerens barnedåb sammen med en række hændelser i den lille bygd Finsland på Sørlandet, hvor en pyroman er på spil, stiller bogen spørgsmål til grænsen mellem fornuft og galskab. Men den er også en beretning om forældre og børn, fædre og sønner ikke mindst, og en beretning om, hvordan fortidens spøgelser kan indhente os på tidspunkter, hvor vi mindst forventer det. En bog som i den grad bliver ved med at hjemsøge sin læser. Læs mere her . P.S.: Suk, hvorfor er de så gode til at skrive romaner i Norge?

»Forfattere og andre historieskrivere, som prætenderer at publicere sande fremstillinger ud fra et alvidende fortællerperspektiv, må sørge for, at oplysninger om let identificerbare personers inderste tanker om personlige og følsomme temaer har solid forankring« Citeret fra Information , der beretter om domsfældelsen af Åsne Seierstad og hendes bog Boghandleren fra Kabul. Hele domsfældelsen kan læses her .

"jeg er åben som vinduet foran mig, strålerne står ind og ud i alle retninger/ og virkeligheden er ligesom doblet op og forsvundet på samme tid, ja!/ for skønt ideen om præcision er skønnere end noget andet/ hvem gider så være pedantisk når man nu for een gangs skyld kan mærke at man selv virker" Martin Larsen: ". digteren selv" i Det stof alting er gjort af , 2001