Den norske forfatter Gaute Heivoll (f. 1978) har skrevet en af de mest fremragende og interessante romaner, jeg længe har læst. Bogen hedder
Før jeg brenner ned. Grunden til, at bogen fangede min interessere var, at den dels var baseret på virkelige hændelser, dels at den var selvbiografisk fortalt.
Gennem et perspektiv, der fletter forfatterens og fortællerens barnedåb sammen med en række hændelser i den lille bygd Finsland på Sørlandet, hvor en pyroman er på spil, stiller bogen spørgsmål til grænsen mellem fornuft og galskab. Men den er også en beretning om forældre og børn, fædre og sønner ikke mindst, og en beretning om, hvordan fortidens spøgelser kan indhente os på tidspunkter, hvor vi mindst forventer det. En bog som i den grad bliver ved med at hjemsøge sin læser.
P.S.: Suk, hvorfor er de så gode til at skrive romaner i Norge?