fredag den 26. februar 2010
Knausgård er sexy
tirsdag den 23. februar 2010
Arena Kontra
Siden 1953 har ARENA udgivet kvalitetslitteratur og fungeret som korrektiv til de kommercielle og væsentligt mere etablerede forlag.
Med lanceringen af ARENA KONTRA ønsker vi at fortsætte en proper og stolt tradition og skabe en redaktionel og publicistisk platform for litterært materiale, der ikke umiddelbart passer ind i de gængse genre- og trykformater; det være sig poesi og prosa, interviews og artikler, oversættelser og essays, transskriptioner og tekstualiteter.
ARENA KONTRAs debutudgivelse er en analog kortantologi med oplæsninger af Peter Nielsen, Rasmus Graff, Harald Voetmann, Peter Højrup, Chresten Forsom, Kaspar Bonnén og Cia Rinne – iblandet klaver-intermezzi af eksperimentel (jazz)pianist Søren Kjærgaard.
I forbindelse med receptionen byder ARENA på et gedigent glas vin, og der vil være oplæsning ved to af bidragyderne til ARENA KONTRA, Cia Rinne og Kaspar Bonnén.
ARENA KONTRA vil fremover udkomme 6 gange årligt og blive sendt gratis til medlemmerne af KLUB ARENA – ARENAs nye bogklub, abonnementsordning og litterære gavebod.
Reception for ARENA KONTRA
Lørdag d. 27. februar, kl. 17.00
Underwood Ink.
Ryesgade 30A, 2200 København N
onsdag den 17. februar 2010
Hvad er dette?
The Beatles: "Revolver"
Paul Simon: "Graceland"
Carlos Santana: "Supernatural"
David Crosby: "If I Could Only Remember My Name"
Fletwood Mac: "Rumours"
Donald Fagen: "Nightfly"
U2: "Achtung Baby".
torsdag den 4. februar 2010
Billedroman af Knud Steffen Nielsen
BILLEDROMAN:
Roman. kap 1: Det var ikke en udhulet abe. Lydene kom fra tagrenden. Jeg valgte at gå til købmanden efter tips og en pose kartofler.
3.kap. Den måde de behandler dyrene på er dog det værste. Et roulettespil. Og man smed jetonerne fortsat ind som i krampe. Det burde ikke være vejen at gå, men der var valgt.
4.kap, hvori vi beskriver hans ansigt som en slags riverdance; for fra overlæben og op til hårgrænsen stod alt stille, mens resten af ham på samme tid var et virvar af stempel-bevægelser når han talte. Han talte meget.
Mht til øl drak han af glas.
At drikke direkte af flasken umuliggjordes af overlæbens og underlæbens forskellighed (tempodiskrepans og derved fastholdelsesmulighed).
5.kap. Fodlæge, Dalby.
6.kap. Uofficiel opponent ved disputats (om litteratur). Undredes over præses’ valg af helte. Bagefter besøgte jeg Kaj Erik og Lilly, nu kørslen var betalt.
7.kap Sagen genåbnet efter fund på gerningsstedet. Det kan ikke være Erik, viser det sig.
Bilag 13a: ølflaske.
8. kap. ”Hvor er hun henne? Ja nu. ” Det ved jeg ikke. Jeg kogte. Jeg kunne høre de havde drukket, især Lily. ”Det mindste jeg kan forlange er vel, at I får ryddet op, inden Leif og de andre kommer. ” Jeg tog blodbuddingen frem fra køleskabet. Ingen af mine trusler havde haft virkning. -Om et kvarter står I her klargjorte med alt. Det bliver parforcejagt, som vor mor lavede dem. –Var et sekund i tvivl om de ville forlade stedet. Eller om den stod på alm brugtvognsvold og hele udtrækket. Jeg hentede for en sikkerheds skyld flækøksen, jeg som vinterbader bruger til at slå hul i isen med.