Læs her om den neoliberale roman .

Se mere her

Jeg faldt over en anmeldelse på kunsten.nu af Mikkel Bolts fine, lille bog: Avantgardens selvmord , der er udkommet på 28/6. Her læser man: "Mikkel Bolt ender faktisk med – måske ubevidst – at fremlægge avantgarden, som noget der aldrig blev en realitet. Ingen af projekterne endte med reel forløsning, kun desperation og til sidst kapitulation til efterkrigstidens fremstormende kapitalisme og mere stabile demokratier. Den nåede aldrig længere end til manifester, indbyrdes kampe og elitært snobberi." Det fik mig til at tænke på, at det måske først og fremmest er den potentialitet, der er i og med retorikken omkring avantgarden, også hos Bolt, som gør, at avantgarden stadigvæk lever, hvis man absolut skal ind i den jargon (levende vs. død avantgarde). Fx når Bolt, efter mere eller mindre at have skitseret jordens fremtidige undergang, afslutter sin bog sådan her: "Enhver krise repræsenterer en mulighed for såvel den gamle orden som det nye. Men det revolutionære perspektiv...

Jeg sidder og roder med min bog om Per Højholt og kan ikke dy mig for bare at lade det hele tale for sig selv: Personen slår til Når man står og ser et af de nye, lette persontog komme glidende, godt oppe i fart og med en slibende, definitiv lyd som når man skærer glas kan man godt gribes af undren over at livet som sådant med dets sorg og camping er langt nok, lige nøjagtigt, fx nåede jeg i dag både at se en stor tudse ved indgangen til Kvickly og at forsone mig med at jeg nok ikke får den at se igen. (fra Pr aksis, 9: Det gentagnes musik , 1989)

Faldt over Juliana Spahrs hjemmeside . Især linket essay & etc rummer mange gode ting, der kan læses online eller downloades som pdf. Er det bare mig, eller minder digtene i Gentle Now, Don't Add to Heartache ikke om nogle af digtene i Ursula Andkjær Olsens seneste opus, Havet er en scene ? Måske er det bare temaet omkring strømmen etc.? Læs i øvrigt Susanne Christensens anmeldelse af Spahrs seneste bog her. Christensen som har skrevet om Spahr flere gange.

Vi kan smøre æter over øjenlåg halleluja verden er Vorherres største kogebog. (faldt (gugle arghh...) lige over d enne salme af og dette interview med Simon Grotrian )