Sammen med min datter Emma faldt jeg over programmet Allstars på TV2 forleden, hvor Steen Jørgensen (om man kan lide det eller ej) agerer korleder. Under alle omstændigheder, så fik han sit kor til at synge Bowies "Heroes", og det minder mig om en anekdote, som jeg engang fik fortalt. Den lyder nogenlunde sådan her.  Bowie havde under indspilningerne af nummeret placeret mikrofoner med en passende afstand længere og længere ude i studiet, sådan at jo mere han skreg, jo mere kom der med – fra alle kanter, så at sige. På denne måde formåede han at give desperationen lyd i mere end en forstand, men også at udnytte den minimale forskel der naturligt vil være imellem mikrofonerne; det tomrum der nødvendigvis skal fyldes, når man nu har det, som Bowie havde det sidst i halvfjerdserne. "Nothing will keep us together", skreg han ordspillende.  Forskellene mellem mikrofonerne hører man tydeligt i nummeret – som en næsten ubærlig og noget elektrisk interferens. Effekten gør r...

Jeg behøver næppe at nævne, at det er blevet en trend, eller måske snarere en nødvendighed, med alle disse små forlag, der popper op som popcorn. Ofte kan man erhverve sig bøgerne fra disse blot ved at sende en mail. Det er jo fantastisk, selvom det nok skal ses på baggrund af forskellige tendenser inden for bogbranchen og bogmarkedet som sådan. Det gælder både det faktum, at de store forlag formentlig satser mest på kommercielle udgivelser (måske også af nødvendighed, selvom de vistnok (som samlet branche) kan fremvise en  omsætning, som fra år til år er blevet større????), og at det ganske simpelt er blevet meget nemmere og billigere at producere bøgerne selv. Jeg har været så heldig at få tilsendt disse to udgivelser fra Forlaget Fingerprint . I Kristina Stoltz lille pamflet Hjemstavn Nr. 13 (et festskrift) finder man fx følgende fine digt: Så langt så godt så længe jeg ikke behøver at være med. Det var slet ikke meningen, at vi skulle tage den nu. Er det her børneværelset? Herreg...

Senturas hjemmeside er just blevet opdateret. Det betyder tre anmeldelser mere fra min hånd, som har været undervejs længe. Anmeldelse af Søren Ulrik Thomsen , Lone Hørslev og Katinka My Jones.

"Nogle gange må man lyve for at sige den helt sande sandhed." skriver Kristian Ditlev Jensen på JPs hjemmeside. Realitylitteratur kalder han det også. Jeg ved ikke, om det er en særlig holdbar betegnelse. Dels bør man give det nogle år for at se om det bare er en trend (virkelighedshunger (litteratur med relevans, som i disse tider har en høj markedsværdi)), dels er Jensen for mig at se en del af den trend (hvis det er en sådan?), og Brøgger har fat i den lange ende, når hun insisterer på, at Jensen har skrevet en roman. Det er måske romanen, som er under forandring. Fiktionen i bøgerne kan ofte ikke konkurrere med fiktionen i film fx, men så kan bøger måske noget andet: fx kan de både ligne virkeligheden og sig selv på samme tid og måske mere subtilt end film/fjernsyn kan gøre det. Omvendt skal der forfattere til, enkeltpersoner, der opfinder og fortæller, ja skriver fortællinger, der kan begejstre, provokere og bringe os nye steder hen (på sin vis vil filmindustrien altid ...

... at lade sig fotografere med en fancy hat? ; - ) God påske!

Der har allerede været en smule debat og kommentarer , om en kommentar "Læggen til og trækken fra" fra Anna Libaks side, der er ny litteraturredaktør på Weekendavisen , angående anmeldere af den smalle litteratur. Det hun skriver er vel i kortform, at jo smallere jo bedre, og at det er efter den devise, at anmelderne af den smalle litteratur har anmeldt, fx Tue Andersen Nexø, som hun hænger ud som een af dem - de onde, de utidige, dem der elsker litteratur uden formål (kære Libak: Tænk, på gode gamle Kant, når du lukker dine neoliberalisiske synspunkter ud). Kommentaren taler for sig selv i al sin uretfærdighed og mangel på selvkritik, blottet for den sensibilitet som enhver, der kalder sig litteraturredaktør, burde have. Men: Det første jeg tænker, er naturligvis: Stakkels Lars Bukdahl! Han må da efterhånden føle sig som en sær og fremmed fugl på avisen. Det næste at Vibeke Henningsen, som har efterladt en ironisk kommentar på Glaz Serups blog, har så inderligt ret. Hvad m...