I sin tid skrev jeg en artikel til bogen: Krysninger. Nye perspektiver på moderne nordisk lyrikk , som er redigeret af Ole Karlsen. Den er nu blevet anmeldt og min artikel får følgende, sjove svada med på vejen: "Stefan Kjerkegaards ”Prosaen som tidsånd – eller om at gøre en forskel med poesien” [...] handler om, at der i den nyere litteratur er fremkommet et mere komplekst, åbent eller mudret – alt efter hvordan man vil formulere det – forhold ikke blot mellem fiktion og ikke-fiktion eller mellem prosa og lyrik, men også mellem poesi og ’poesi’. Ved at zoome ind på tidsskriftet Øverste Kirurgiske og digtet ”Rockertilståelse” af den pseudonyme forfatter Bob Hvid Green peger Kjerkegaard på et stykke tekst, der parodierer et digt af Søren Ulrik Thomsen og redaktionelt er blevet behandlet som værende på grænsen til rigtig poesi. Imidlertid er det Kjerkegaards pointe, at digtet ikke blot gør grin med sit forlæg, men at det som en pastiche parodierer over selve det, at det parodierer...

Mine damer og herrer, velkommen til Kajbjerg Skov Kunstmuseum. En gratis og uforpligtende rundtur kan man få her , og så er der lune frikadeller med hjemmelavet agurkesalat og hjemmebagt rugbrød til 30 kr. Mums. Helt fantastisk.

Sad lige og læste en smule i Julie Bjørchmar Kølles bog: Kortslutninger. Metafiktion og avantgardestrategier hos Claus Beck-Nielsen og Pablo Henrik Llambías . Hun slutter bogen prægnant og præcist således: "[...] [I] en massemedialiseret virkelighed, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed konstant kortsluttes af den eksperimenterende kunsts såvel som af populærkulturens og nyhedsmediernes grænseoverløbere, bliver dette udflydende ingenmandsland allemandseje i en konstant fortolknings- og afkodningsproces, hvor semiotiske kompetencer er afgørende." Touché, siger jeg bare. Her er en god grund til at blive ved med at uddanne gode læsere (og dem finder man først og fremmest på de fag, der beskæftiger sig med litteratur. Længere er den ikke, tænker man midt i alle eksamensopgaverne i Litteraturanalyse II på Nordisk Institut, AU, 2008, juni, 15:57.)

Forleden sad jeg og blev pinlig berørt over Clement Kjærsgaards interview med Paul Auster på DR2. Den gode Clement spurgte ikke til Austers litteratur, overhovedet ikke faktisk, men interviewede ham, som om han var politisk ekspert på amerikanske indenrigsforhold ( samtidig med at han smagte på sig selv som sædvanligt, hvilket man altid bliver pinlig berørt over.) Nå, men i samme weekend var jeg til ph.d.-forsvar ved min gode ven og kollega, Stefan Iversen, der forsvarede sin fremragende afhandling om den uhyggelige fortælling i Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab. Ved festen om aftenen endte jeg i en diskussion med en anden kollega omkring emnet litteratur og politik. Denne mente, at der var alt for meget af den bløde mellemvare, at hvis litteraturen virkelig ville være politisk, så skulle den dæleme også mene noget. Han kan have ret for så vidt, at megen af den såkaldte nye politiske litteratur og dem der beskæftiger sig med emner som dette, inkl. undertegnede, kan have en t...

For nylig fik jeg tilsendt en lille bog navleporten (regnbuesprække, drømmelort) fra forlaget Rånkeldunk ved Rikke Villadsen, som illustrerer Birgit Munchs kortprosaiske tekster. Bogen indeholder en enkelt ny tekst af Munch. Tjek det ud her . De er fine og meget kongeniale i forhold til Munchs tekster.

I et indlæg i Information "Bøger er for langsomme" skriver Kristen Bjørnkjær bl.a. følgende: "Er kravet om pay-off et alderdomstegn? Er interessen for krimier tegn på magelighed, på at man ikke gider beskæftige sig med det svære stof? Eller er man - overraskende nok - ved at blive yngre? Yngre, tror jeg." Nej og ja, manden følger jo blot moden, inden for alt hvad der har med humanistisk grundforskning at gøre, hvis man til en sådan også regner de store tunge romaner eller de smalle digtsamlinger, som han skriver, at han ikke gider at læse mere. Der skal være pay-off og gang i den, skriver han. Det må ikke koste noget, og slet ikke blod, sved og tårer. Den slags er for længst blevet devalueret (og den økonomiske diskurs om muligt den eneste med magt bag ordene). O - du gamle bundlinje/ skriv det sidste vers. Jeg har intet imod krimier, tværtimod. Men at tro at man, fordi man selv bliver lidt slap i koderne, har sporet en tendens - det er grundlæggende for naivt. En ...

Hvis man som jeg ikke sad fanget i Jylland bag 4 timers togkørsel og solkurver ned igennem landet, så kunne man jo tage til Copenhagen Literature Festival 08 . Personligt ville jeg meget gerne høre Paul Auster. Han er en af de forfattere, som virkelig forstår at balancere mellem det mere populære og det eksperimenterende, og aldrig uinteressant at læse. Det i sig selv er jo en stor kunst. Måske ville jeg spørge ham om tilfældets musik, jeg ville spørge ham, om tilfældet overhovedet er en musik - ja jeg ville om muligt tage al min viden om tilfældighed og litteratur med fra Højholt, og spørge om tilfældet ikke bare er tilfælde? Og når han har svaret på det, vil jeg skynde mig at finde Ursula Andkjær Olsen, og dér vil jeg igen høre musikken - tilfældets og litteraturens musik.