Og det er jo fuldt fortjent. Tillykke Lars! Billedet er fra Martin Johs. Møllers hjemmeside. Et snapshot af den allestedsnærværende digter og kritiker.

Læs dette indlæg fra Information ! Det mest mærkværdige er bare, at han, Rifbjerg , jo ikke fatter en pind af Lykkebergs pointe, men på paradoksal vis kommer til at bekræfte den ved sin "magtdemonstration" af et læserbrev. "Klarsprog til godtfolk" kalder Rifbjerg det (igen en affirmation af Lykkebergs pointe, idet der ligeså godt kunne have stået, at alle vel for fanden dels kan forstå, hvad kulturradikalisme er, dels sympatisere med de værdier den indeholder) og udtaler sig derefter vældigt om bogen uden at have læst den, ja han jorder den ved at kalde den grumset og kedelig, men hvorfor dog? Hvorfor ikke forholde sig bare en smule nøgternt og fx starte med at læse og derefter forstå bogen? Lykkeberg skaber ikke et "hadebillede" af hverken Rifbjerg eller andre kulturradikale, så vidt jeg kan læse, men han forsøger at vise, hvordan kulturradikalismen også har udøvet en voldsom magt, om den vil det eller ej, og det er Rifbjergs altid lige lovligt v...

Politiken havde en lille klumme fra bogmessen, hvori Søren Ulrik Thomsen, der altid er så hemmelig imellem sine skønlitterære udgivelser, afslører, at han læser Pontoppidan. Det fik mig straks i gang med at fantasere: Tænk lige på en Thomsen-tekstsamling, hvor han fra alteret brøler sine messer ned som en indremissionsk præst - det ville ikke være så dårligt. Sådan rigtig galde i stedet for al den inderlighed. Men lad os nu se, hvad tiden og Thomsen bringer.