"Tidligt i vinteren og lysere i gaden. I den omsorg for lyset som vinteren har. Og/ hver for sig i det tidlige af vinteren. Under træernes allerede bladløse grene.// I vintertræerne vintertræernes hinanden." Morten Chemnitz, Inden april , 2013. Jeg ringer til min mor og fortæller hende, at hun skal skynde sig ud på gårdspladsen. Der er noget hun bare skal se. Jeg ved ikke, hvad det er, men der hænger noget i luften over Skulsballevej. Det er noget stort. Måske er det en luftballon? Måske en UFO? En helikopter uden lyd? Jeg ved det ikke, men hun skal skynde sig. Og det er NU. Siden min mor er blevet ramt af en række blodpropper i hjernen, er der blevet mindre plads til grin i tilværelsen. Men jeg elsker at få hende til at smile. Måske fordi det minder mig om den, hun var. Eller er. At blodpropperne ikke er det hele, og at der i grinet er en slags forsoning. Når vi griner sammen, er vi igen os. Afasien forsvinder. Vi behøver dem ikke. Ordene. Jeg ved ikke, om hun tænker d...