Det er de færreste i Danmark, der ved det. Men Lukas Moodysson, én af Skandinaviens mest talentfulde filminstruktører, med film som Fucking Åmål, Lilja 4-ever og Mammut bag sig, startede sin karriere som forfatter. Han debuterede med digtsamlingen Det spelar ingen roll var blixtarna slår ner i 1987 og var medlem af den såkaldte Malmöliga, der udover Moodysson bl.a. talte en forfatter som Kristian Lundberg.
For nylig har Moodysson så annonceret et farvel til filmen samtidig med, at han har udgivet sin første roman i mere end tyve år. Det er hans anden roman. I Danmark er Moodysson næppe hverken kendt eller anerkendt som forfatter, imens han både i Sverige og Norge har en anden og mere central plads. I Norge bl.a. fordi forfatter og forlagsredaktør Geir Gulliksen er dybt inspireret af Moodyssons forfatterskab.
Rhianna og Moder Teresa
Moodyssons roman er et tankeeksperiment. Hvad ville der ske, hvis Lukas hed Lucas? Således læner den sig opad det selvbiografiske, men er alligevel langt fra den ordinære selvbiografi. Fx taler jegfortælleren med sin far flere gange i romanen, selvom faren er død. Han taler også med andre mere eller mindre underlige størrelser undervejs, fx en myre, men mest af alt taler jeget med sig selv. Romanen anvender sorgbearbejdelsens udtryk; den er en introspektiv rejse, hvor stilen svinger mellem det prosalyriske og det dagbogsagtige notat.
Handlingen er hverken voldsom vigtig eller voldsom interessant. Romanens hovedperson Lucas ankommer til hospitalet for at besøge sin far. Han har taget sit skakspil med, sådan at de kan spille lidt, indtil faren bliver udskrevet. Imidlertid dør faren og fortællerens liv udsættes for en nærmest global invasion, hvor hele verden kommer væltende ind i bevidstheden sammen med uforløste tanker om faren. Fysisk opholder fortælleren sig mestendels på hotelværelser, især i Østen, skammer sig over børneprostitution, fantaserer om skak samt om kvinder som Marylin Monroe, Rhianna, Kate Moss og Moder Teresa, nogle gange endog på samme tid.
Jeg var en prins. Nu er jeg en konge
Bogens omdrejningspunkt forbliver imidlertid et far/søn-forhold. Et sted lyder det fx: ”Jag vaknar nästa morgon och har ingen pappa. Det är en mäktig känsla. Jag var en prins. Nu är jag en kung.” Linjerne indrammer fint denne ufrivillige følelse af frihed og (af)magt, som bogen kredser om. Måden, hvorpå man overlades til og måske endog bliver sig selv mere lig, når ens far ikke længere er. Man er ikke længere frøet, men frugten, der snart skal plukkes.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Moodysson med sit comeback som forfatter formår at skrive sig ind i flere dominerende tendenser inden for nyere skandinavisk litteratur. Én ting er, at bogen nærmer sig det selvbiografiske uden at blive selvbiografi. Hvilket i øvrigt kan sammenstilles med historien om fortællerens far, der er matematiker ved Lunds universitet og hele sit liv forsøgte at vise, at en minus en ikke er nul, men at der altid er en rest. Hvad er Lucas minus Lukas, spørger bogen således på tilsvarende måde, og romanen er på en måde svaret.
Faderkrise
En anden ting er imidlertid, at der inden for tendensen til at skrive selvbiografiske romaner også har været en tilbøjelighed til at berette om far-søn forhold. Det gælder så forskellige, men fremragende romaner som Dag Solstads 16.07.41. Roman, Jonas Hassen Khemiris Montecore. En unik tiger, Jens Blendstrups Gud taler ud og ikke mindst Karl Ove Knausgårds Min kamp – blot for at nævne nogle stykker. Fædrene er ofte virkelighedsfjerne fantaster. De er sjældent autoritære som hos Knausgård, men ofte drikfældige og farverige. Måske kan man mere overordnet tale om en faderkrise, der bliver skildret i den samtidige litteratur. Hvad er en fars rolle i et faderløst samfund? I Moodyssons lidt firkantede version lyder det sådan her: ”En pappa är en person som ständigt försöker men som ständigt misslyckas. [...] Det börjar redan vid förlossningen. Papporna står bredvid och tittar på. Helt maktlösa. Försöker vara delaktiga på något sätt, går och hämtar saft. Bättre än så blir de aldrig. De är alltid lite avsides. Står bredvid och tittar på. I bästa fall. I sämsta fall är de monster som misshandlar och våldtar.”
Hamlet og Co.
Men man kunne naturligvis også have den tanke, at der er tale om et litterært urstof, der fungerer godt i en ellers lidt bleg, selvbiografisk fortælling. Tænk på Kafka, Hamlet, Abraham og Isak, ja Gud og Jesus for den sags skyld. For ligesom andre dødelige har forfattere jo et liv, der er ligeså trivielt som vi andres. Mange selvbiografiske romaner ville muligvis være dødkedelige, hvis ikke de havde en mere dybtliggende motor, der hentes i de fundamentale narrativer, som vores kultur er proppet med.
Det er formentlig sådan en motor, der ligger til grund for Moodyssons bog. Romanen er gennemført som projekt, men det ville dog være ærgerligt, hvis dette er Moodyssons farvel til filmen.
Lukas Moodysson: Døden & Co.
Wahlström & Widstrand
Roman, 309 sider
176 kroner på adlibris.com
