Nu kan man se billeder fra afsnit p's udstilling Min hånd 67 og downloade antologien Album Alder ganske gratis her . Det er bl.a. i den antologi, at Thorkild Bjørnvig skriver et fantastisk digt til Højholt, faktisk et af de bedste Bjørnvig-digte, som jeg kender: Alder Til en ungdomsven Først var et genskær af havet på gulvet. Solen stod op og træer tabte blade. Mit liv flimred hen over strand skov og gade. Månens lyn slog ned og jeg sværmede, elskede, skrev og forlod. Jeg står nu ved randen af et åbent hav. Jeg svajer ved randen af en bundløs rus. Jeg er nået frem. Solen stiger af rusen gloende rød. Havet stråler ud fra mig til horisonten. Bagved min ryg er skyggerne lange og bag horisonten langt ude er intet. Her er mit liv, min rest af liv gløder af glemsel, nu og kun nu ved kanten af mørket.

Først skulle skrivebordet lige ryddes, før jeg kom så langt som til at skrive i min blog igen. Nå, men i sommerferien fik jeg et brev af Peter Laugesen, der har en kommentar til min anmeldelse af Vejrudsigter på Senturas hjemmeside. Jeg kommenterer billedet af digtet som en kanariefugl på ryggen af en blind pony. Laugesen skriver, at sådan foregik det rent faktisk i visse minegange, og hvis fuglene faldt døde om, så var der tegn på giftige gasarter i gangene. At billedet er autentisk, om man så kan sige, underminerer dog ikke min læsning, synes jeg ikke, snarere tværtimod. Laugesen skriver jo præcis, at "Digtet er....". Jeg vil snarere sige, at autenticiteten gør billedet stærkere, bl.a. at det tilmed er politisk, fordi det sympatiserer med de folk, der arbejdede under sådanne forhold i minegangene. Men det er altid spændende at få sine læsninger suppleret op, om man så kan sige. Som læser er man jo ofte også en kanariefugl på ryggen af en blind pony.