Lige nu udspiller der sig en hel den spændende ting på nettet i forlængelse af en enquete omkring litteratur og politik på Informations hjemmeside. Den har desuden affødt denne diskussion på Kornkammeret.
Jeg er enig med Thomas Hvid Kromann i, at kritikken er malplaceret og ukvalificeret. Et af problemerne er, at politisk litteratur har ændret sig, tror jeg. Den er ikke politisk som i de "gode gamle dage", alle de utilfredse og (halv)gamle kritikere efterlyser. De kan måske ikke se skoven for bare træer. Måske leder de efter det forkerte, når de ser efter bøger med holdninger og politisk indhold. For mig at se er det politisk overhovedet at skrive litteratur, når nu litteraturen mere eller mindre er erklæret død. Derfor: Skriv videre. Jeg ved det lyder en smule naivt, men litteraturens fjende, hvis den har en, er jo ikke Anders Fogh, Pia K, Kulturradikalisme, Neokonservatisme eller hvad har vi - det er snarere det som fx Klaus Wivel udsætter litteraturen for i sit bogtillæg, uge efter uge. Her ligger det politiske projekt for litteraturen. Men den skal ikke forsvare, at den er til, snarere blive ved med at kværne løs, alle de umulige steder, den alligevel finder sted. Lige nu overlever den jo fint, men i en slags karantæne på nettet, via blogs, tidsskrifter osv., en understrøm som nok skal skylle parnasset ud, men bevares: De skal nok få deres redningsveste, efterløn og friværdi at slubre i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar