O - du gamle bundlinje/ skriv det sidste vers

I et indlæg i Information "Bøger er for langsomme" skriver Kristen Bjørnkjær bl.a. følgende:

"Er kravet om pay-off et alderdomstegn? Er interessen for krimier tegn på magelighed, på at man ikke gider beskæftige sig med det svære stof? Eller er man - overraskende nok - ved at blive yngre?

Yngre, tror jeg."

Nej og ja, manden følger jo blot moden, inden for alt hvad der har med humanistisk grundforskning at gøre, hvis man til en sådan også regner de store tunge romaner eller de smalle digtsamlinger, som han skriver, at han ikke gider at læse mere. Der skal være pay-off og gang i den, skriver han. Det må ikke koste noget, og slet ikke blod, sved og tårer. Den slags er for længst blevet devalueret (og den økonomiske diskurs om muligt den eneste med magt bag ordene).

O - du gamle bundlinje/ skriv det sidste vers.

Jeg har intet imod krimier, tværtimod. Men at tro at man, fordi man selv bliver lidt slap i koderne, har sporet en tendens - det er grundlæggende for naivt. En form for grel solipsisme.

Måske er det kun en personlig tendens, han fornemmer. Men han er altså ikke ved at blive yngre.

Jeg synes da heller ikke, at det er sjovt at drukne i Finnegans Wake, men nogen skal da gøre det, når nu bogen findes, og det, at den gør det, sætter alting i perspektiv, også Bjørnkjærs magelighed.