tag:blogger.com,1999:blog-90801619885511989522024-03-13T03:13:20.948+01:00den STORE litteratyrfodnoter til det litterære livStefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.comBlogger535125tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-13146599106464999502018-06-19T10:57:00.001+01:002018-06-19T10:57:12.354+01:00Det er det kroppen også er<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
Det er det kroppen også er</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
en plante, jord, kød</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
Kvistens kvæstede ribben</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
en uheldssvanger aften</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
på Mordovia Arena i Sarkansk</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
eller Allan Simonsens uheldige lyd</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
på Parc des Princes</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
i 1984.</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
Selv brækkede jeg benet i Hedensted</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
i foråret 1989</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
da jeg skulle tackle et ordentligt pølsebrød</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
lige uden for straffesparksfeltet.</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
Vi havde clearet et hjørne</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
og jeg løb nu alt hvad jeg kunne</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
ud til kanten af feltet</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
ud til kanten af alt</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
næsten med livet om halsen</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
for at forhindre pølsebrødet</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
i at skyde.</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
Men pølsebrødet skød alligevel,</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
og jeg endte på Vejle sygehus</div>
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
og lignede en hot dog der i sengen.</div>
<br />
<div style="color: #454545; font-family: "Helvetica Neue"; font-size: 12px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
Hedensted er helvede på jord.</div>
<div>
<br /></div>
Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-66422977491360547722017-11-22T10:24:00.001+01:002017-11-22T10:32:49.684+01:00Natten i natten (oplæg fællesfaglig dag, nordisk, Nobelparken 17/11)<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
p.MsoFooter, li.MsoFooter, div.MsoFooter
{mso-style-priority:99;
mso-style-link:"Footer Char";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
tab-stops:center 207.65pt right 415.3pt;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
span.FooterChar
{mso-style-name:"Footer Char";
mso-style-priority:99;
mso-style-unhide:no;
mso-style-locked:yes;
mso-style-link:Footer;
mso-ansi-language:DA;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style> <br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Dengang i 1990, cirka et år inde i
min gymnasietid i Horsens, begyndte jeg pludselig at skrive digte. Jeg boede
langt ude på landet og kommer fra en familie, hvor det kun er få af os, der har
taget en studentereksamen. Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor det startede.
Heller ikke hvordan. Ingen læste eller læser digte i min familie. Men når jeg
roder i mine gemmer, dvs. de ganske få ting, som jeg har gidet at gemme fra
dengang, finder jeg fx følgende digt. Eller i hvert fald følgende tekst. Den er
dateret 16. juni 1990.:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-jOaaM0yPsv4/WhU_glKLq_I/AAAAAAAAA9U/BddypCN9XC8ufLYzGSnjReqk7DpdGKM5wCLcBGAs/s1600/IMG_0142.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1196" data-original-width="1600" height="149" src="https://1.bp.blogspot.com/-jOaaM0yPsv4/WhU_glKLq_I/AAAAAAAAA9U/BddypCN9XC8ufLYzGSnjReqk7DpdGKM5wCLcBGAs/s200/IMG_0142.jpg" width="200" /></a><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">1990 <span style="mso-tab-count: 1;"> </span>et sted, langt
væk</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">et årti</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">alt står stille, musikken, hjerterne
og smerterne</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">udvider horisonten men mod et spejl</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">forvrængede spejlbilleder sendes</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">som et ekko, som et tegn</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">ser i billeder</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">læser i kroppe</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">drikker, spiser, sluger fremtiden
nøgent</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">bevægelser fra mennesker</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">lyder af maskiner i en uduelig fabrik</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">undertoner forvirrer i en stadighed</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">mit sinds åbne kanaler –</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">paradisets veje til de nedskrevne ord</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">men</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">1990 <span style="mso-tab-count: 1;"> </span>et sted langt
væk</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">på jorden, levende</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 5;"> </span>SK
16. juni 90</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<i>Hjerterne, smerterne.</i> Ja, det skal jo med. Men det er ret underligt at blive
konfronteret med sig selv anno 1990. Og I må undskylde at mit oplæg i dag
bliver en smule selvsmagende. Eller i hvert fald selvoptaget. En slags
selvfremstilling om I vil. En slags ”Under vejr med mig selv”, idet jeg har
tænkt mig at udfolde, ja præsentere min vej fra en lidt mærkelig, muligvis
fantasifuld og indesluttet dreng fra landet til akademiker på Aarhus
Universitet. Anledningen er dagens
tema ”Natten”. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
I virkeligheden handler det måske
bare om, at der var så satans mørkt derude på landet, hvor kragetæerne vender,
og jeg tilfældigvis voksede op. Den eneste måde at skabe lys på var ved at
skrive digte. Så utroligt mange gange har jeg stået derude ved et stoppested,
indfældet i det totale verdensmørke, og ventet på en bus. Nummer 105 der kunne
køre mig ind til byen. Man fik et chok hver gang. Det handler ikke bare om, at
bussen lyser på dig, ja flænger det mørke, du står i. Det er også som om, at du
helt glemmer dig selv derude i mørket og igen og igen bliver overrasket over,
at du stadig findes.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Men digtene skyldtes også andre ting end mørket ude på landet. Allerede i 1. g. stødte ind i noget andet. Og her taler jeg
stadig om det første. Den<i style="mso-bidi-font-style: normal;"> første </i>nat.
Den <i style="mso-bidi-font-style: normal;">anden</i> nat, natten i natten,
vender jeg tilbage til om lidt. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Den første nat er noget, man møder,
hvis man fx læser danske digte fra 1980erne. Her tænker jeg især på mine
allerførste litterære helte: Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Og indrømmet: Det var forbundet med
stor nostalgi at pille disse to digtsamlinger ned fra hylderne. Blot deres
udseende, deres lugt. Så mange minder. Prøv at se denne Strunge-bog. Der er så
uendeligt meget på spil. Bare omslaget.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-pNB5hZC5QRQ/WhU-i_YXOkI/AAAAAAAAA9E/mUPLax2t0PQeF9UyeMZKuBZnAYM-vEQUgCEwYBhgL/s1600/IMG-2506.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-pNB5hZC5QRQ/WhU-i_YXOkI/AAAAAAAAA9E/mUPLax2t0PQeF9UyeMZKuBZnAYM-vEQUgCEwYBhgL/s320/IMG-2506.jpeg" width="240" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”NATTEN SLUKKER MED SIT MØRKE</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">DEN BRÆNDENDE SOMMERDAG</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">VARME SOVER MENNESKENE VIDERE</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">GENNEM ET STYKKE AF LIVET” </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 144.0pt; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">(Strunge 75)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Afsked</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Snart maser nattens gletcher</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">parkerne tomme –</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">kroppene drejer mod kulden</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">spredes i gadernes væv</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">forsvinder i lygternes faldende
hvidt;</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">genkender ikke hinanden</span><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">i lukket november. </span>
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 144.0pt; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">(Thomsen 55)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Formentlig var det mødet med digte
og digtere som disse, der gjorde, at jeg selv begyndte at skrive. Men også at
læse litteratur. Eller jeg tror i hvert fald, at det begyndte på den måde.
Først skrev jeg, derefter læste jeg. Men den slags er jo som hønen og ægget,
som I sikkert ved.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
I hvert fald var jeg overbevist om,
at jeg skulle være digter. Da jeg begyndte at læse Nordisk i 1995, tre år efter
min studentereksamen, var det ikke med henblik på at blive litteraturforsker
eller lektor. Men udelukkende for at blive set og måske ad denne vej blive en
mere oplyst forfatter. Det gik sådan nogenlunde, og jeg debuterede faktisk også
i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hvedekorn</i> (3/96) i 1996, efter at
det var blevet overtaget af Annemette Kure Andersen efter Poul Borum. Det lød
fx sådan her i et af de kortere digte:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-XATIlzslGjQ/WhU-zKRvL_I/AAAAAAAAA9I/0ZBWNs5GSbY_qUKmL96hLgkaUZ1dvlm4gCLcBGAs/s1600/IMG-2507.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-XATIlzslGjQ/WhU-zKRvL_I/AAAAAAAAA9I/0ZBWNs5GSbY_qUKmL96hLgkaUZ1dvlm4gCLcBGAs/s320/IMG-2507.jpeg" width="240" /></a> </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Jeg er lytteren under bogstavernes
spejl,</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">hvid som knuste kodimagnyler, opløst</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">i mørkets varme blodåre, hvor en flod</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">venter på min krop, der bare flyder
og</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">flyder helt ind i armene på dig – min</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">elskede.”</span><span style="mso-ansi-language: EN-US; mso-no-proof: yes;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt; text-indent: 36.0pt;">
<span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US; mso-no-proof: yes;"></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Alt for 90er-thomsensk, hvis I spørger mig i dag. Men, skal det siges til mit forsvar, jeg var langtfra den eneste, der lød sådan dengang. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Indtil videre havde jeg og
har jeg kun beskæftiget mig med den første nat. Det fandt jeg ud af i løbet af
studierne fra 1995 og frem på Nordisk-studiet i Odense. At der var en forskel
mellem den <i style="mso-bidi-font-style: normal;">første</i> og den <i style="mso-bidi-font-style: normal;">anden</i> nat. Og at den første nat i
virkeligheden slet ikke er den mest interessante af de to. Det er derimod den
anden nat. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Det var den franske forfatter og
tænker Maurice Blanchot som i et essay om inspirationen lavede denne
distinktion mellem den første og den anden nat. Blanchot var den vildeste. <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Det</i> vildeste. Blanchot var punktummet,
når man var færdig med Jacques Derrida. Han var det sorte hul bag alle
stjernerne: Roland Barthes, Gilles Deleuze, Michel Foucault. Den dunkleste og
mest utilnærmelige af alle de utilnærmelige. Der findes ifølge sagnet kun
ganske få fotos af manden. Her er han fotograferet ved siden af Emmanuel
Levinas:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-n_vJwfCjvAg/WhU-guDJb0I/AAAAAAAAA9A/y3_a5FwO60QgM9whS6UFqH_TtAgnytA_gCLcBGAs/s1600/blanchot.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="528" data-original-width="900" height="187" src="https://1.bp.blogspot.com/-n_vJwfCjvAg/WhU-guDJb0I/AAAAAAAAA9A/y3_a5FwO60QgM9whS6UFqH_TtAgnytA_gCLcBGAs/s320/blanchot.png" width="320" /></a> </div>
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>
-->
<div class="MsoNormal">
<span style="mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-font-family: "Times New Roman";">I essayet om inspirationen og den anden
nat, skriver Blanchot:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”I natten er alting forsvundet. Det er den første nat. Der
nærmer fraværet, stilheden, hvilen og natten sig. […].</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Men
når alting er forsvundet i natten, kommer dette ”alting er forsvundet” til
syne. Det er den <i style="mso-bidi-font-style: normal;">anden</i> nat. Natten er
tilsynekomsten af ”alting er forsvundet”. Natten er det der fornemmes når
drømmene erstatter søvnen, når de døde drager forbi dybt inde i natten, når
nattens dyb kommer til syne i dem der er forsvundet. Syner, spøgelser og drømme
er en hentydning til denne tomme nat. Det er Youngs nat, dér hvor dunkelheden
ikke kan blive dunkel nok, døden aldrig død nok. Det der kommer til syne i
natten er natten der kommer til syne, og det sælsomme kommer ikke kun fra noget
usynligt der lokkes frem i ly af og på foranledning af mørket: det usynlige er
altså noget man ikke kan lade være med at betragte, det uophørlige der lader
sig se.” (95)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Pludselig blev alting vendt på
hovedet. Nu var det ikke længere Strunge og Thomsen, som havde fat i den lange
ende. Det havde Blanchot derimod. Eller han havde i hvert fald fat i mig. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Om der var tale
om inspiration, er jeg stadig i tvivl om, og når jeg genlæser Blanchot i dag,
tænker jeg, at det er langt ude. Men dengang i midten af 1990erne handlede det blot
om at klø på. Hvis bare jeg læste det grundigt nok, bildte jeg mig ind, ville
jeg også forstå.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>
</div>
-->
<span style="font-family: "cambria"; font-size: 12.0pt;"> </span><span style="font-family: "cambria"; font-size: 12.0pt;">Jeg ved ikke, hvor mange der faktisk stadig læser
Blanchot i dag. Men forleden googlede jeg ”natten i natten” og ”Blanchot den
anden nat” for at orientere mig om det. Jeg fandt faktisk to interessante ting.
Dels en artikel af professor i filosofi og idéhistorie Dorthe
Jørgensen her fra AU. Hende vender jeg tilbage til om lidt. Dels at Karl Ove
Knausgård havde haft et møde med Blanchot, der nogenlunde svarede til mit. Lad
mig igen læse lidt op. Nu fra Knausgårds møde med Blanchot. Vi er i bind 5 af <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp</i>. Karl
Ove fortæller om, hvordan han lige er begyndt på Universitetet i Bergen og hans
fascination af både dette og verdenslitteraturhistorien. Han læser om Orfeus og
Eurydike, den myte der om nogen handler om inspiration, død og kærlighed. Knausgård skriver:</span>
<br />
<br />
--><span style="font-family: "cambria"; font-size: 12.0pt;"></span>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”En fransk filosof ved navn Blanchot havde skrevet om det, og
jeg læste hans essay om Orfeus, hvor der stod at kunsten var en magt der fik
natten til at åbne sig, men at det er Eurydike han vil have, og at hun var det
ypperste kunsten kunne opnå. Eurydike var den anden nat, skrev Blanchot.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Disse
tanker var for store til mig, men jeg blev trukket mod dem og forsøgte at tænke
dem igennem, betvinge dem, gøre dem til mine, uden at det lykkedes, jeg så på
dem udefra og vidste at deres fulde betydning undslap mig. Give det hellige
tilbage til det hellige? Nattens nat? Hovedfiguren genkendte jeg, det der
opstår og forsvinder i samme øjeblik, eller tilstedeværelsen af både det ene og
det andet der ophæver det første, det var en figur jeg havde set i mange
samtidige digte, og jeg fornemmede også et specielt sug fra tankerne om natten,
den anden nat og døden, men så snart jeg forsøgte at tænke selvstændige tanker
om det, altså træde uden for den form tankerne blev fremstillet i, blev det
banalt og dumt. Det var som med bjergbestigning, foden skulle sættes præcis der
eller der, hånden gribe præcis der eller der, ellers stod man enten helt stille
eller også mistede man grebet og styrtede ned i afgrunden.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Det
højeste er det der forsvinder når det bliver set eller forstået. Det var kernen
i myten om Orfeus. Men hvad betyder <i style="mso-bidi-font-style: normal;">det</i>?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Når
jeg sad på læsesalen, som var gammel og osede af dunkelhed, og læste Blanchot
om eftermiddagen, opstod der en helt ny følelse i mig, noget jeg aldrig havde
følt før, en slags enorm overgearethed, som om jeg befandt mig lige i nærheden
af noget enestående, blandet med en lige så enorm utålmodighed, jeg blev <i style="mso-bidi-font-style: normal;">nødt</i> til at komme derhen, og de to
følelser var så modsætningsfulde at jeg både ville rejse mig og løbe råbende og
sidde helt stille og læse videre. Det mærkelige var at rastløsheden for gennem
mig når jeg læste noget godt, som jeg forstod og tog til mig, det var som om
det simpelthen ikke var til at bære. Ofte rejste jeg mig og holdt en pause, og
mens jeg gik gennem gangene og op ad trappen til kantinens anden sal, blandede
det overgearede og det utålmodige sig med den spottende mund i bevidstheden,
den der handlede om at jeg gik derhen alene, og sådan, med det indre i et
vildt, uforklarligt oprør, købte jeg en kop kaffe og satte mig ved et bord og
forsøgte at fremstå så ubesværet som muligt.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Viljen
til at tilegne mig viden rummede også noget panisk, i pludselige og
forfærdelige indsigter forstod jeg at jeg egentlig ikke vidste noget som helst,
og at det hastede, jeg havde ikke et sekund at miste. Farten i det var det
næsten umuligt at tilpasse den langsomhed som læsning krævede.” (296-97)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Som man kan høre her i uddraget fra
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp</i>, handler det ikke kun om at
forstå. Det handler i ligeså høj grad om, hvad bøger og Blanchot gør ved én.
Bevidstheden om at være i nærheden af noget vigtigt. Noget der kan ændre dit
liv. ”Du mußt dein Leben ändern”, som der står i slutningen af den tyske digter
Rainer Marie Rilkes digt ”Arkaisk torso af Apollon”.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Måske vidste Blanchot dette, da han
skrev om den anden nat? Dvs. essayet er ikke skrevet for at blive forstået, men
for at inspirere. Han kendte formentlig unge litterære mænd som Knausgård og
Kjerkegaard bedre, end de kendte sig selv dengang i 1990erne. Han kendte dem
fra sig selv. Det, som man derfor lærer ved at læse (og igen og igen blive
udstødt af) essayet, er, at inspiration ikke kun handler om at forstå. Det
handler også om <i style="mso-bidi-font-style: normal;">ikke</i> at forstå. Som
læser er man nok ofte på randen til at forstå. Men ikke på randen til at forstå
essayet, snarere på randen til at forstå sig selv. At opleve et litterært
gennembrud. Den form for ”poesi” som Blanchot i virkeligheden talte om.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Men okay, som den akademiker jeg jo
alligevel <i style="mso-bidi-font-style: normal;">også</i> er (blevet til), læste
jeg desuden det essay, som jeg allerede havde googlet frem af Dorthe Jørgensen
omkring Blanchots anden nat. Heri skriver hun:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Den <i style="mso-bidi-font-style: normal;">anden</i> nat, som
er nattens væsen, kommer [… ] til syne som tomheden, der opstår, når alting
forsvinder i den første nat. Denne anden nat er det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">helt</i> andet, og den manifesterer sig hverken som død eller glemsel,
men derimod som en <i style="mso-bidi-font-style: normal;">søvnløs mumlen</i>.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Ifølge Blanchot er dette at ligge
vågen og lytte til den søvnløse mumlen uden at tage noget hensyn til
morgendagen det samme som at opleve inspirationen. Idet man overgiver sig til
stemmerne i mørket, er man ikke mere i den første nat, men betragter nu den
anden nat, som er den egentlige nat: det inspirerende vanvid, der manifesterer
sig som en stadig mumlen.” (53)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
For et par år siden, da jeg lige
var blevet lektor, løb jeg ind i en gevaldig fyrreårskrise. Pludselig stod jeg der
med udsigten til resten af mit liv. Mere gentagelse og ingen fremtid. Det gav
mig, hvis ikke ligefrem grå hår, så i hvert fald mange søvnløse nætter. Når jeg
lå der i mørket og ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv, begyndte
jeg faktisk at skrive digte igen. Jeg skrev ikke digtene for at holde mig
vågen, jeg skrev dem for at falde i søvn. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Enhver, der har oplevet at lide af
søvnløshed, ved, hvor slemt det kan være. Man lever i en parallelverden, men
den er ikke parallel med verden. Den er det eneste, man har. Men man fornemmer
konstant noget andet, og den der fornemmer noget andet, bliver det andet, uden
at være det.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Jeg var med andre ord tilbage i
mørket fra min barndom. Men det var ikke længere den første nat. Det var den
anden. Jeg stod og ventede på en bus, der aldrig kom. Eller som allerede var
kørt. Et af de digte, som jeg skrev i den periode, lyder sådan her. Det vil jeg
afslutte mit oplæg med at læse op fra:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>
</div>
-->
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
I mere end ti
år skrev jeg ikke digte</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
livet passede
mig, du ved, børn og nødvendighed</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
men så kom det
tilbage som en anden ungdom</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
det samme igen,
fyrre år frem, fyrre år tilbage,</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
efterlod mig
søvnløs, fortabt og ensom på grund</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
som vi alle i
grunden er</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
uset og udenfor
kærlighedens rækkevidde</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
derude i
sproget hvor ingen pludselig ved</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
hvordan det er
at være mig</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
som denne
teksts slørede selvportræt</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
alene iagttaget
af alle de andre store dyr.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Litteratur:</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Maurice Blanchot (1994), <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Orfeus’
blik og andre essays</i>, Samlerens bogklub.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Dorthe Jørgensen (2001), ”Poetisk vanvid. I anledning af
Maurice Blanchots “Atheneum””, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Slagmark</i>
nr. 32, 45-59.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Karl Ove Knausgård (2012): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp</i>, femte bind, Lindhardt og Ringhof.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Michael Strunge (1990): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Ud
af natten</i>, Borgen [1982]</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Søren Ulrik Thomsen (1991): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">City Slang & Ukendt under den samme måne</i>, Vindrose.</span></div>
Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-43105832128512168702017-06-23T13:36:00.001+01:002017-06-23T13:36:56.072+01:00Bogen og værket<a href="https://4.bp.blogspot.com/-d3o7Nmlq8BM/WU0KTNRqptI/AAAAAAAAA8s/lXvTO95zvpUkN-d5_rrleLHP4vflN67FQCLcBGAs/s1600/203793.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1135" data-original-width="800" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-d3o7Nmlq8BM/WU0KTNRqptI/AAAAAAAAA8s/lXvTO95zvpUkN-d5_rrleLHP4vflN67FQCLcBGAs/s320/203793.jpg" width="225" /></a>Klaus Nielsens <i>Bogen og værket</i> med undertitlen <i>En introduktion til tekstkritik og boghistorie som litteraturteori</i> er en virkelig fin og brugbar bog, som jeg meget gerne vil anbefale. Personligt har jeg altid været en smule skeptisk overfor boghistoriske tilgange til litteraturen, fordi de kan synes at være mere interesserede i bøgerne end i den litteratur, der optræder i dem.<br />
<br />
Men Nielsens bog problematiserer en sådan fordom netop ved at tage fat i det udefinerbare begreb "det litterære værk", som vi ellers automatisk bruger og opererer med i vores litterære tilgang. Og altså strengt taget uden at vide hvad vi mener, og hvad det indebærer. For hvad vil det sige at læse og måske analysere litteratur ud fra en uklar ide om "det litterære værk"? Er litteratur i den forbindelse noget andet end bogen, som den optræder i? Kan vi blot ignorere, at litteraturen altid også har en krop i form af et omslag eller andre former for apparitioner? Hvor begynder og slutter "det litterære værk"?<br />
<br />
I en tid som vores, hvor relationen mellem bøger og litteratur ikke længere er så selvfølgelig som tidligere, bør man hilse spørgsmål som disse velkomne, og Nielsens velskrevne og informative introduktion til en fusion af boghistorie og litteraturanalyse er et godt sted at starte.<br />
<br />
Nå ja, og så bør man som Per Højholt-fan jo også konsultere bogen, for hvor første halvdel handler om at placere den boghistoriske disciplin som central i litteraturlæsningen på universiteter og andre steder (i en medialiseret tid), så handler anden del om Højholts <i>Gitte-monologer</i>.<br />
<br />
Nielsen udvikler en metode i sin bog, som appliceres på <i>Gitte-monologerne</i>. Det kommer der en både totalt nørdet (nørdet på den fede måde) og detaljerig læsning ud af. Bl.a. har Nielsen kørt Højholts forskellige oplæsninger af monologerne igennem en maskine for at måle på Højholts stemmeføring. Forskellen er så markant, at man med fordel kan tale om en tidlig fase fra 1980-82 og en senere fase fra 1983-84. Udviklingen viser, at Gitte bevæger sig "over mod Højholts stemmeføring" og "Højholts stemmeføring bevæger sig samtidig den modsatte vej, hvormed de to stemmer næsten mødes på halvvejen" (138).<br />
<br />
Nielsens konklusion er, "at idet Højholt og Gitte kommer til at optræde mere jævnbyrdigt med næsten lige meget scenetid, mindskes forskellen mellem dem og deres roller i værket" (161). Og mens "værket i højere grad kommer til at handle om andet end Gitte, bliver Højholts stemme mere og mere som Gittes" (161). På baggrund af dette argumenterer Nielsen bl.a. for, at Gitte-monologerne faktisk er mere end Gitte-monologerne. I hvert fald de nedskrevne af slagsen. Hvis man her skal argumentere for et litterært værk, må man derfor også have Højholts performance med, ikke mindst alle de sidebemærkninger, introduktioner og kommentarer, som han leverer ved siden af oplæsningen.<br />
<br />
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-2Lp-KHa1K-8/WU0KU9ReZfI/AAAAAAAAA8w/286NluADuBcb5ZQZK3smA8hMkfPo-gP7QCLcBGAs/s1600/netto.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="579" data-original-width="800" height="231" src="https://1.bp.blogspot.com/-2Lp-KHa1K-8/WU0KU9ReZfI/AAAAAAAAA8w/286NluADuBcb5ZQZK3smA8hMkfPo-gP7QCLcBGAs/s320/netto.jpg" width="320" /></a>Er man connaisseur, kan man bekræfte dette via de radiotekster og Gitte-monologer, der blev udgivet i forbindelse med bogen <i>Mellem ørerne. PERformer HØJHOLT MEDIEKUNST 1967--> </i>(2004). Her er det tydeligt, at humoren i højere grad skal findes i Højholts improvisationer omkring monologerne end i oplæsningen af disse.<br />
<br />
En sidste supernørdet ting: Nielsen har en fantastisk illustration med i sin bog, et udklip af en annonce fra <i>Bryrup/Them/Virklund Avis</i> (28/4, 1983), som Højholt selv gemte i sine arkiver, og som siger en del om, at Højholt også skal læses som en forfatter, der skubber til vores forestillinger om grænsen mellem underholdning og kunst.<br />
<br />
<br />Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-19592153158272049702017-06-15T08:54:00.000+01:002017-06-15T08:58:21.737+01:00Den menneskelige plet. Litteraturens x-factor<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
p.MsoFooter, li.MsoFooter, div.MsoFooter
{mso-style-priority:99;
mso-style-link:"Footer Char";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
tab-stops:center 207.65pt right 415.3pt;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
span.FooterChar
{mso-style-name:"Footer Char";
mso-style-priority:99;
mso-style-unhide:no;
mso-style-locked:yes;
mso-style-link:Footer;
mso-ansi-language:DA;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
</div>
Da årets X Factor vinder Morten Nørgaard <a href="https://www.dr.dk/event/xfactor/nyheder/aah-nej-x-factor-morten-glemmer-teksten-paa-live-tv-men-kommer-staerkt-igen">skal til at synge</a> “Say You Won't Let Go” i femte runde af liveshowsne, taber han pludselig tråden. Han er tæt på at give op, men får efter et par opmuntrende ord fra både sin mentor Remee og værten Sofie Linde samlet sig. Han tager sangen forfra og gennemfører sin optræden. Øjeblikket er muligvis afgørende for udfaldet af årets talentshow. Morten Nørgaards optræden understreger nemlig hans egentlige x-faktor: menneskelighed. Men gennem sin fejl og tvivlen på egne evner bekræftes også den særlige ærlige aura, som omgiver Morten. <br />
Ingen kan være i tvivl om, at ærlighed står i ekstrem høj kurs i et samfund dybt præget af nye medier, hvor det meste til tider kan virke iscenesat og som konstruktion. Men hvordan udtrykker man noget ærligt sådan, at det ikke virker som om, at den, altså ærligheden, også er påtaget. Kan man bevidst lave ”en Morten”? <br />
<br />
I ærligheden finder man i princippet ingen intentioner, for intentioner indeholder som regel et motiv, og et motiv betyder, at man siger noget for at ville opnå noget andet. Skal en optræden, sange eller bøger derfor være ærlige, må de faktisk udtrykke noget uden at ville opnå noget andet. Det sker sjældent, men det må gerne vakle, som verdensstjernen Mø siger det i <a href="http://gaffa.dk/nyhed/81760">et interview </a>til musikmagasinet <i>Gaffa</i>, for ”det er fucking smukt at se folks fejl”. Det værste hun kunne forestille sig er, at hendes musik skulle virke påtaget, falsk og overproduceret, for man skal kunne mærke, at der står et menneske bag. <br />
<br />
<b>Ny oprigtighed </b><br />
<br />
Store dele af den nyeste danske litteratur handler om og tematiserer spørgsmål som ovenstående. Det gælder i værker af forfattere som Caspar Eric, Asta Olivia Nordenhof og Yahya Hassan m.fl. Og umiddelbart kan det måske også se ud som om, at disse forfatteres intention om en ny oprigtighed ender i en blindgyde. Ærligheden som iscenesat i stedet for den ægte vare. <br />
<br />
Og så alligevel ikke, for dér, hvor deres oprigtighed skal findes, er i den måde som hele intentionen om at være ærlig fejler: En fundamental usikkerhed, der altid også gennemtrænger og omgiver deres litteratur. I digtsamlingen <i>7/11</i> skriver Caspar Eric et sted: ”fint nok med overfladejeg/ fint nok med performativ ærlighed/ som jeg aldrig kommer ud af/ uanset hvor radikal jeg forsøger at være/ i facebookopdateringer osv/ med direkte referencer til dig/ uanset hvad vil de altid ha en intention”. Men læser man digtet til ende, vil man i slutningen se, at et af de hashtags, der anvendes – alle Caspar Erics digte er uden titler, men derimod forsynet med sådanne – er “#gemttilkladder”. Måske var det slet ikke meningen, at dette digt skulle være et digt? Måske var det snarere en email, som forfatteren i virkeligheden slet ikke ønskede at sende?<br />
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Vqn23wWidDc/WUI7B9IRTUI/AAAAAAAAA8g/Jx2L3ISUjPsdZwJS3CrV9HAxRhzyHPkGACEwYBhgL/s1600/_9788702160277.jpeg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="630" data-original-width="440" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-Vqn23wWidDc/WUI7B9IRTUI/AAAAAAAAA8g/Jx2L3ISUjPsdZwJS3CrV9HAxRhzyHPkGACEwYBhgL/s320/_9788702160277.jpeg" width="223" /></a><br />
Denne indarbejdede usikkerhed danner ramme om det, jeg kalder den menneskelige plet, og den er i mine øjne det vigtigste kendemærke ved den nye danske litteratur. Med en lettere omskrivning af et citat fra Nordenhof, så oplever man i den nye litteratur at blive tiltalt af et menneske. Den henvendelse kan beskrives som både ærlig, oprigtig og til tider privat, men den kræver under alle omstændigheder en hensyntagen til selve læsningens situation, at et bestemt menneske har skrevet en tekst, der læses af en bestemt læser. Et litterært værk er i dag ikke bare bogen eller teksten, men snarere den intervention som en litterær tekst, fx i en bog, iværksætter.<br />
<br />
<b>Det biografiske og det private </b><br />
<br />
Tendensen er især tydelig, når det gælder brugen af selvbiografisk materiale. Denne tendens er efter alt at dømme et resultat af påvirkningen fra nye medier, men hvis litteraturen som sådan ikke også havde sine egne logikker, ville den i dag kun bestå af selvbiografisk litteratur, og det gør den som bekendt ikke. Det biografiske kunne man derfor se som det udefrakommende, dvs. mediepåvirkningen af det litterære og spindoktoriet i forhold til ens egen identitet, imens det private bør betragtes som én af litteraturens måder at modstå dette selv-spin, en slags resistens, men resistens forstået på flere måder. For sagen er den, at i en bestemt medielogik vil det, som ikke umiddelbart lader sig absorbere altid være mere interessant end det, der restløst lader sig opløse i den. Det er det tv-programmet, X Factor lever højt på. Her er man på evig jagt efter det originale, det singulære, det spektakulære, det som netop ikke er mainstream, men snarere menneskeligt. Præcis det gør man så til mainstream hver fredag aften. Samme logik gælder reality-programmer, men med det singulære forstået som det private. Logikken er i sidste ende også mulig at overføre til det litterære system. Den menneskelige plet er i den forstand på godt og ondt litteraturens x-factor. <br />
<br />
Den singularitet, som det private ved en litterær tekst afstedkommer, har man haft en tendens til enten at overse eller undervurdere – man har endog i visse tilfælde anset det for at være en svaghed, ikke mindst når man har anklaget litteratur skrevet af kvinder for at være for privat. Det er først nu, vi for alvor anerkender kvaliteten ved Tove Ditlevsens erindringer eller Vita Andersens digte. Det betyder ikke, at hvis en tekst er privat, så er den automatisk litteratur. Det ville naturligvis være en absurd påstand. Men det betyder, at det private ofte bidrager til den singularitet, der gør litteratur til noget særligt, og at man føler sig talt til, ikke bare talt til som litteraturlæser, men også tiltalt som menneske, og dermed begynder at investere noget i teksten i stedet for blot at studere den. <br />
<br />
<b>Blottelsens etik </b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-kqNpLIUaRzA/WUI7EATEQnI/AAAAAAAAA8g/1P0hxALVR2MN-LZi7xCXu6mLEtyGupBtQCEwYBhgL/s1600/amalie-smith-517206-i-civil-omslag-web-jpg.ashx_.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="380" data-original-width="580" height="209" src="https://2.bp.blogspot.com/-kqNpLIUaRzA/WUI7EATEQnI/AAAAAAAAA8g/1P0hxALVR2MN-LZi7xCXu6mLEtyGupBtQCEwYBhgL/s320/amalie-smith-517206-i-civil-omslag-web-jpg.ashx_.jpg" width="320" /></a></div>
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-r7fYtdqMifM/WUI7JptkZrI/AAAAAAAAA8g/FlgW38wQA70g_xisHO20huIQ_NPCBOp_ACEwYBhgL/s1600/ODcwOTcwLWJhc2lzOjI5ODk4NjQy.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="995" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-r7fYtdqMifM/WUI7JptkZrI/AAAAAAAAA8g/FlgW38wQA70g_xisHO20huIQ_NPCBOp_ACEwYBhgL/s320/ODcwOTcwLWJhc2lzOjI5ODk4NjQy.jpg" width="199" /></a>At kunne fornemme en teksts ærlighed og oprigtighed som læser kræver derfor en form for åbning eller blottelse i og med teksten, som i en eller anden form kommunikeres til læseren. Heri ligger der også en indbygget etik. I selvfremstillingen, uanset hvor fejlbarlig den end må være, må man forsøge at se sig selv i en større sammenhæng. Ideen illustreres til sidst i Amalie Smiths bog <i>I civil</i> (2012), hvor det tydeliggøres, hvordan det er vores ufuldendthed, der konstituerer moral, ikke en sammenhængende opfattelse af eller fortælling om identiteten. <br />
<br />
Ansvarlighed er nemlig et forhold, der bygger på vores manglende evner til at kunne gennemskue os selv. Det bedste, vi kan gøre, er at forsøge at udstille vores menneskelige begrænsninger så præcist som muligt. Det er bl.a. dette, der sker i de nye danske litteratur. Den stiller bevidst sine menneskelige pletter til skue. Morten er åbenbart ikke den eneste, der kan lave ”en Morten”. <br />
<br />
<b>Litteratur, det fortvivlede sprog </b><br />
<br />
Oprigtigheden i den nye litteratur handler derfor nok alligevel om intention, men ikke en naiv intention om problemfrit at overføre et bestemt indhold i den litterære kommunikation fra afsender til modtager, snarere om at være oprigtig i forhold til at udstille den sårbarhed, der også altid er på spil, når man i sin selvfremstilling kommunikerer med andre mennesker. Der er tale om en litteratur, der ikke bare kommunikerer, men også rummer den fortvivlelse, der ligger i kommunikationen som sådan: At det nok handler om at med-dele sig, men at den meddelen aldrig restløst finder sted. Som det lyder i Stine Pilgaards roman <i>Min mor siger </i>(2012): <br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">”Vi taler forbi hinanden, nogle gange med vilje, andre gange af vane, undertiden som en raffineret hævn, men oftest fordi misforståelserne er det eneste der findes. Vi forestiller os at vi ikke kan indgå i relationer, og vi drømmer om at mennesker ikke er udskiftelige. De få gange vi rent faktisk glemmer at ensomheden findes, bliver vi så ekstatiske af lykke at vi kalder det kærlighed, selv om det tætteste vi kan komme, er muligheden for at møde et menneske der jævnligt får os til at tvivle på at vi er alene. Det eneste vi kan håbe på, er hurtige glimt af kortvarig intimitet der ikke erstatter ensomheden, men i bedste fald kan fungere parallelt med den. Så bliver vi henrykte og siger ja til hinanden i kirker, lever sammen i trædemøller og sætter parallelle fodspor på jordkloden.” </span><br />
<br />
Men selvom misforståelserne muligvis er det eneste, der findes, så ophører de ensomme mennesker ikke med at forsøge at forstå hinanden, og en af de former, hvori denne fortvivlende gentagelse oftest sker, kan man jo så kalde litteratur. <br />
<br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: "times new roman";">*</span></span><span style="font-family: "times new roman";"><span style="font-size: x-small;"><span style="color: #353535; font-family: "times new roman";">(NOTE: teksten ovenfor var i første omgang antaget som kronik i <i>Information</i> og skulle have været i avisen i løbet af maj måned, men blev af uvisse årsager aldrig trykt)</span></span> </span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-83027867233053831962017-06-05T11:45:00.000+01:002017-06-05T11:45:48.822+01:00Fire skønhedspletter & litteratursystemet (anno 2000, 2009 og 2017)Da jeg udgav <i>Digte er bjergede halse</i> i 2000 på forlaget After hand om Simon Grotrians forfatterskab, blev bogen anmeldt i Weekendavisen, <a href="https://www.information.dk/2000/12/sproghandling-boen">Information</a>, Politiken, Aktuelt, <a href="https://www.b.dk/kultur/gud-laeser-ogsaa-digte">Berlingske</a>, <a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/digter-af-guds-n%C3%A5de">Kristeligt Dagblad</a> samt i litteraturtidsskriftet <a href="http://standart.nu/web/?page_id=126">Standart</a> og på <a href="http://www.afsnitp.dk/aktuelt/aktueltarkiv/6/detkonkrete,nade.html">Afsnit P</a>. Ikke alle anmeldelser var gode, et par stykker var deciderede ondskabsfulde. Men bogen, som var baseret på mit spæde speciale, fik trods alt (fx at det var det undselige forlag After hand, som stod for udgivelsen) ret stor opmærksomhed i aviserne.<br />
<br />
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-iAjuNX3yHRo/WSwRmO6lWAI/AAAAAAAAA7k/vYML7h9i1XUKjeJDo1YdNYMAGfbKKSZ0gCLcB/s1600/den-menneskelige-plet_forside_web.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="283" data-original-width="200" src="https://3.bp.blogspot.com/-iAjuNX3yHRo/WSwRmO6lWAI/AAAAAAAAA7k/vYML7h9i1XUKjeJDo1YdNYMAGfbKKSZ0gCLcB/s1600/den-menneskelige-plet_forside_web.jpg" /></a>Da jeg senere udgav <i>Hørbylundemanden</i> i 2009 på Aarhus Universitetsforlag, der handlede om Per Højholts forfatterskab, så det lidt anderledes (og mere trist) ud. Bogen blev anmeldt i <a href="https://nordjyske.dk/nyheder/moed-per-hoejholt/35c016e8-a1f0-4ed6-bb20-a2f825c6e954">Nordjyske Stiftstidende</a>, <a href="https://www.b.dk/boeger/hoejholt-fra-hoerbylunde">Berlingske</a> havde en kort "anmeldelse" på kanten af en omtale, hvor dele af denne senere blev reproduceret i Aarhus Stiftstidende. Desuden var der, som den eneste i det år, hvor bogen faktisk blev udgivet, en idiosynkratisk, men trods alt god anmeldelse i Jyllands-Posten, der kaldte bogen for den bedste indføring hidtil i Højholts forfatterskab. Bogen fik senere grundige anmeldelser i Standart og Edda, som jeg var superglad for, men som nok ikke giver den store opmærksomhed uden for akademiske kredse.<br />
<br />
I maj 2017 udgav jeg bogen <i><a href="https://dansklf.dk/den_menneskelige_plet">Den menneskelige plet. Medialiseringen af litteratursystemet</a> </i>på Dansklærerforeningen, og status er indtil videre en overfladisk omtale i Weekendavisen og nul anmeldelser på trods af, at jeg i dag (til forskel fra år 2000 og til dels fra 2009) kender mange flere af de mennesker, der skriver for de større aviser, og desuden gennem de seneste år har skrevet til fx Information og medvirket i flere litterære debatter, fx om den samtidslitteratur, som min bog netop forsøger at tematisere og beskrive. Information har desuden ofte været opmærksomme på denne blogs indhold, hvilket jeg har været glad for. Og selvom blogosfæren nu er en død sild i det samlede litteratursystem, så burde chancen (tænker nogen, fx jeg, for det er ikke nemt at være nogen) for at blive anmeldt, ja bare blive set af de danske avisers bog- og litteratursektioner, være større end nogensinde før. Men nej. <br />
<br />
* * *<br />
<br />
Selvfølgelig var jeg klar over, at bogen ikke ligefrem ville blive en bestseller. Eller at anmelderne ville slås om at anmelde den. Men jeg tænkte måske i mit naive sind, at når den fx omhandler debatter, der svarer til den, man så for nylig ifm. Christina Hagens <i>Jungle</i>-interview, så udkom bogen faktisk på det rette tidspunkt. Den ville blive set af aviserne. Desuden tænkte jeg, at litteraturjournalister kunne være interesserede i en bog, der forsøger at gøre boet op i dansk samtidslitteratur efter Knausgård? At de måske havde lyst til at læse om Yahya Hassan og den litterære debat, som hans bog vakte? At man var interesseret i brugen af selvbiografisk materiale i skønlitteraturen ovenpå lange og ofte futile diskussioner af begrebet "autofiktion", der tilsyneladende lever sit eget journalistiske liv i medierne og andre steder?<br />
<br />
Men ordet "medialiseringen" i bogens titel har muligvis skræmt litteraturjournalisterne væk? Lugter det af lix-tal og højpandethed? Måske? <b>Men der findes, så vidt jeg kan se, desværre ikke længere noget forum for litteraturvidenskabelige bøger i DK. </b>Jeg kunne her nævne en række bøger af flere af mine kolleger, som har fortjent opmærksomhed, men sjældent har fået det, i hvert fald ikke i aviserne. Min egen bog er ellers "hudfarvet" på en politisk korrekt måde for bl.a. at alludere til den hvidhedsdebat, der huserede i det danske litteraturmiljø i 2014 og 15 (prøv selv at google ordet "hvidhedsdebat").<br />
<br />
Heldigvis er <i>Den menneskelige plet</i> dog med i Dansklærerforeningens forårspakke. Over 400 dansklærere modtager den automatisk med posten via deres medlemskab, og disse dansklærere er litteraturens fremtid. Det er bl.a. dem, der skal sørge for, at unge mennesker også i det 21. århundrede stadig vil læse og interessere sig for litteratur. Det er langtfra sikkert, at de læser min bog, men det er vigtigere, at de trods alt har set den, end at medarbejderne på avisernes bog- og litteratursektioner har gjort det samme.<br />
<br />
Hey, og imens jeg skrev dette, tikkede der så alligevel en enkelt anmeldelse ind i indbakken. Den er godt nok skrevet på min opfordring og af en gammel bekendt, men pyt. Det er bedre end ingenting. Anmelderen giver min bog fire ud af seks skønhedspletter. Jeg er glad, selvom det nok sådan cirka er det værste antal, en bog kan få, uanset om det er hjerter, stjerner, hatte eller birkes. Så hellere en eller to eller fem eller seks. Men uddelingen af skønhedspletter går i det mindste godt i spænd med en af bogens hovedpointer: At det som menneske gælder om at tage sine (skønheds)pletter på sig ; - )<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-oI2WJVJ2t50/WSwMS9ICy1I/AAAAAAAAA7M/cpDac1LjZBEZakAuEkDi4KztMhAjLYPZgCLcB/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-05-29%2Bkl.%2B13.55.08.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="926" data-original-width="711" height="200" src="https://1.bp.blogspot.com/-oI2WJVJ2t50/WSwMS9ICy1I/AAAAAAAAA7M/cpDac1LjZBEZakAuEkDi4KztMhAjLYPZgCLcB/s200/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-05-29%2Bkl.%2B13.55.08.png" width="153" /></a><a href="https://4.bp.blogspot.com/-Mfn6PGtzJeo/WSwMTGMyOHI/AAAAAAAAA7U/SmwqpezqOzcCwhxCG_0THeaCD7FRt-u2QCLcB/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-05-29%2Bkl.%2B13.55.31.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="920" data-original-width="683" height="200" src="https://4.bp.blogspot.com/-Mfn6PGtzJeo/WSwMTGMyOHI/AAAAAAAAA7U/SmwqpezqOzcCwhxCG_0THeaCD7FRt-u2QCLcB/s200/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-05-29%2Bkl.%2B13.55.31.png" width="148" /></a><a href="https://2.bp.blogspot.com/-1jeDonjQB60/WSwMS-St3aI/AAAAAAAAA7Q/pq6YAb-DuTU4ZOR-gSYM7rfDoVjN1-9dACLcB/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-05-29%2Bkl.%2B13.55.21.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="885" data-original-width="698" height="200" src="https://2.bp.blogspot.com/-1jeDonjQB60/WSwMS-St3aI/AAAAAAAAA7Q/pq6YAb-DuTU4ZOR-gSYM7rfDoVjN1-9dACLcB/s200/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-05-29%2Bkl.%2B13.55.21.png" width="157" /></a></div>
<br />
<br />
.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-64712757481003331742017-05-24T10:41:00.000+01:002017-05-24T10:41:49.408+01:00Spørgsmål om tendenser i dansk litteratur ifm. min eksamen<span id="OLK_SRC_BODY_SECTION" style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"></span><br />
<div dir="ltr">
<div>
<div style="color: black; direction: ltr; font-family: Tahoma; font-size: 10pt;">
<div>
<span style="background-color: white; color: #252525; font-size: x-small;">Kære Stefan Kjerkegaard,</span></div>
<span style="background-color: white; color: #252525; font-size: x-small;"><div>
<span style="background-color: white; color: #252525; font-size: x-small;"><br /></span></div>
Jeg skriver til dig i kraft af din beskæftigelse med litteratur, fordi jeg er ved at skrive en eksamensopgave på Københavns Universitet i kurset Kulturformidling. Opgaven handler i bund og grund om debutanter, tendenser og redaktionsprocesser på hhv. Gladiator og Gyldendal. Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, du har tid og lyst til at hjælpe mig med at svare på. Hvis du er travl, så kan et kortfattet svar eller et svar på bare ét spørgsmål også være til stor hjælp:</span><span style="font-size: 13.3333px;"></span><div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<ul style="margin-bottom: 14pt; margin-top: 14pt;">
<li><span style="font-size: x-small;">Hvilken udvikling har du evt. bemærket i forlagsbranchen og i litteraturen i den tid, du har beskæftiget dig med området?</span></li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
</div>
<span style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; display: inline !important; float: none; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"></span><br />
<div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
Mange små forlag er dukket op samtidig med, at de store har fået det vanskeligere. Da Borgen lukkede for nogle år siden, var der nok mange, som var nervøse for den smalle litteratur, især digtene. Men jeg synes faktisk, at der har været masser af gode initiativer lige siden, og at fx Gyldendal stadig løfter sin del af ansvaret.</div>
<span id="OLK_SRC_BODY_SECTION" style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"><div dir="ltr">
<div>
<div style="color: black; direction: ltr; font-family: Tahoma; font-size: 10pt;">
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<ul style="margin-bottom: 14pt; margin-top: 14pt;">
<li><span style="font-size: x-small;">Hvilke tendenser ser du i hhv. Gladiators og Gyldendals udgivelser (måske især hos debutanter)?</span></li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
</div>
</span><span style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; display: inline !important; float: none; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"></span><div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
Det er svært at svare samlet på, synes jeg. Men måske en opløsning af de klassiske genrer og en udfordring af bogformatet. Det kunne være Josefine Klougarts “roman”<span class="Apple-converted-space"> </span><i>New Forest</i><span class="Apple-converted-space"> </span>eller Amalie Smiths underlige poetik<span class="Apple-converted-space"> </span><i>Et hjerte i alt</i><span class="Apple-converted-space"> </span>på Gyldendal. Ang. debutanterne, så er de ikke så forskellige, synes jeg. Men jeg har ikke 100% overblik over dette.</div>
<span id="OLK_SRC_BODY_SECTION" style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"><div dir="ltr">
<div>
<div style="color: black; direction: ltr; font-family: Tahoma; font-size: 10pt;">
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<ul style="margin-bottom: 14pt; margin-top: 14pt;">
<li><span style="font-size: x-small;">Ser du nogen forskel i de to forlags (udvikling af/tilgang til) forfatterskaber og i deres udgivelser? Hvilke?</span></li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
</div>
</span><span style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; display: inline !important; float: none; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"></span><div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
Gladiator har jo den her ide om mere ejerskab og kontrollen tilbage til forfatteren, tror jeg. Det kommer der sikkert mere af i fremtiden. Dvs. at forfattere ikke har brug for et kæmpe apparat i ryggen som Gyldendal, men at de for få midler stadig kan lave flotte og professionelle bøger. Det handler også om en udvikling inden for bogtrykkerkunsten, altså at det er blevet meget nemmere og billigere at lave bøger selv, fx på Lasertryk og andre steder.</div>
<div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<span id="OLK_SRC_BODY_SECTION" style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"><div dir="ltr">
<div>
<div style="color: black; direction: ltr; font-family: Tahoma; font-size: 10pt;">
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<ul style="margin-bottom: 14pt; margin-top: 14pt;">
<li><span style="font-size: x-small;">Har du et bud på, hvem der udgør 'eliten' i dansk litteratur og i det litterære miljø lige nu? Det være sig personer såvel som institutioner eller steder.</span></li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
</div>
</span><span style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; display: inline !important; float: none; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"></span><div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
Generelt er dette her med eliten en lidt dum måde at anskue tingene på, men der er ingen tvivl om, at nogle forfattere er mere toneangivende end andre. Det kunne være forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Olga Ravn og Caspar Eric. Jeg tror dog ikke, at nogle af disse føler sig som en elite. Det handler mere om, at de er kløgtige, har skrevet gode værker, der rammer noget i tidsånden, de har noget på hjertet og så er de aktive på de sociale medier. Deres talent og deres værker berettiger dem til at være toneangivende. Det har jo ikke nødvendigvis noget med elite at gøre. Snarere noget med Janteloven at gøre. Så det handler om, at det, de siger, ofte er interessant, og at det handler om vores tid. Jeg er ikke altid enig med dem, men jeg lytter, når de siger noget, fordi jeg også er interesseret i vores samtid.</div>
<div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<span id="OLK_SRC_BODY_SECTION" style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"><div dir="ltr">
<div>
<div style="color: black; direction: ltr; font-family: Tahoma; font-size: 10pt;">
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<ul style="margin-bottom: 14pt; margin-top: 14pt;">
<li><span style="font-size: x-small;">Hvilke generelle tendenser/trends/strømninger ser du i dansk samtidslitteratur?</span></li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
</div>
</span><span style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; display: inline !important; float: none; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"></span><div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
Jeg har lige udgivet en bog<span class="Apple-converted-space"> </span><i>Den menneskelige plet. Medialiseringen af litteratursystemet</i>, hvor jeg har skrevet en del om dette. Desværre er det sådan, at en bog som denne stort set ingen opmærksomhed får. De såkaldte bog- og litteraturtillæg anmelder ikke bøger med et Lixtal på over 50 og slet ikke, hvis de er skrevet af en, der ikke kommer fra KU. Men på bagsiden af bogen, står der:</div>
<div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<div style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;">
<div class="MsoNormal" style="font-family: Cambria; font-size: 12pt; line-height: 24px; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
Brugen af det selvbiografiske i den nyeste danske litteratur sigter ikke efter en mere radikal eksponering af forfatterens identitet, men derimod efter en litteratur, der kommunikerer på menneskelige og dermed fejlbarlige, altid utilstrækkelige og sårbare betingelser.</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Cambria; font-size: 12pt; line-height: 24px; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-indent: 36pt;">
I stedet for at anse det menneskelige, fx i form af det private, som en æstetisk svaghed eller for et spørgsmål om fiktion eller fakta, anser bogen det her for en bevidst de-autonomisering og etisk handling i og med litteraturen. Det private kommer ofte til udtryk som en form for menneskelig plet eller plamage. En blottelse, til tider endog en selvstigmatisering, hvor selvfortællingen ikke hænger sammen. Der er tale om en menneskelig henvendelse inkorporeret i det, som litteraturen<span class="Apple-converted-space"> </span><i>gør</i>, snarere end i det, den<span class="Apple-converted-space"> </span><i>siger</i>.</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Cambria; font-size: 12pt; line-height: 24px; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-indent: 36pt;">
I den nye danske litteratur af eksempelvis Yahya Hassan, Asta Olivia Nordenhof eller Bjørn Rasmussen oplever man at blive tiltalt af et menneske. Den henvendelse kræver en hensyntagen til selve læsningens situation: At et bestemt menneske har skrevet en tekst, der læses af en bestemt læser, men inden for et litterært system der er blevet medialiseret. Det betyder, at et litterært værk i dag ikke bare er bogen eller teksten, men snarere den intervention, som en litterær tekst iværksætter, eksempelvis i en bog. </div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Cambria; font-size: 12pt; line-height: 24px; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-indent: 36pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Cambria; font-size: 12pt; line-height: 24px; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-indent: 36pt;">
<br /></div>
</div>
<span id="OLK_SRC_BODY_SECTION" style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;"><div dir="ltr">
<div>
<div style="color: black; direction: ltr; font-family: Tahoma; font-size: 10pt;">
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<span style="font-size: x-small;">På forhånd tak for din tid.</span></div>
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<span style="font-size: x-small;"><br /></span></div>
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<span style="font-size: x-small;">Mvh.</span></div>
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<span style="font-size: x-small;"> </span></div>
<div style="background-color: white; font-size: 13.3333px;">
<span style="font-size: x-small;">XX </span></div>
</div>
</div>
</div>
</span>Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-42622035354464931872017-05-01T07:14:00.002+01:002017-05-01T07:14:56.231+01:00Tomas Espedals popularitet i NordenJeg blev spurgt om jeg ville medvirke i en form for enquete, der skulle handle om Tomas Espedals popularitet i Norden og udgives i <i>Vagant</i>. Desværre blev det ikke til noget, men her er min svar på spørgsmålene anyways:<br />
<br />
<blockquote style="-webkit-text-size-adjust: auto; -webkit-text-stroke-width: 0px; color: black; font-family: -webkit-standard; font-style: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; orphans: auto; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: auto; word-spacing: 0px;" type="cite">
<div>
<div>
<ul style="font-size: 12.8px;">
<li style="margin-left: 15px;">Hvordan og hvorfor er Tomas Espedals forfatterskab blevet så populært i Norden?</li>
</ul>
<div>
Tomas Espedal var jo allerede et navn inden Knausgård, bl.a. pga.<span class="Apple-converted-space"> </span><i>Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv, </i>men Knausgård havde og har også haft en effekt på den efterfølgende popularitet. Skal man forsøge at gisne om, hvorfor Espedal måske allerede inden Knausgård havde en vis skandinavisk succes, så kunne man pege på, at Espedals forfatterskab allerede dengang var tværskandinavisk. Han havde helte i Danmark, fx Klaus Høeck, men også helte og litterære forbilleder i Sverige: Stig Larsson og Kristian Lundberg blandt flere. Så hans litterære relationer og rødder var meget mere end norske funderede. </div>
<ul style="font-size: 12.8px;">
<li style="margin-left: 15px;">Hvorfor er det interessant at læse om forfatterens eget liv?</li>
</ul>
<div>
Jeg ved ikke, om det er interessant at læse om forfatteres liv. Det er interessant at læse om andre menneskers liv, uanset om de er forfattere eller ej. Forfattere er så de bedste til at beskrive dette liv, hvis du spørger mig. Hos Espedal er tiltrækningen helt klart, at han forsøger at leve et litterært liv. Hvad det så end vil sige? Men tag nu fx ideen om at opsøge de steder, hvor en særlig litteratur er blevet til, fx Petrarcas digte om Laura. Eller ideen om at skrivning er noget fysisk, et arbejde, en boksekamp. Espedal konkretiserer litteraturen, materialiserer den, inkarnerer den. Det bliver vanskeligt at sige, om det er litteraturen, der skaber ham eller omvendt. Og hans måde at materialisere litteraturen på lever på mange måder op til vores ofte romantiske forestillinger om, hvad en forfatter er, og hvad litteraturen bør indeholde. Her står han i modsætning til fx Claus Beck-Nielsen, der snarere forsøger at dekonstruere og afmaterialisere forfatterrollen, men med den effekt, at ingen eller kun få kan identificere sig med projektet. Det er nemmere at identificere sig med Espedal og Knausgård, fordi deres forfatterroller bygger på klarere konventioner. Det betyder dog ikke, at deres litteratur er konventionel. De skriver sig ind i myterne om deres eget liv, og den aura det skaber, smitter af på dem, der læser dem. Især er det sådan for Espedal. Espedal er et sted, man går hen. Eller et sted man går ind i. En litterær tilstand. Men det er sigende for Espedal og dem, der læser hans bøger, at de på en romantisk måde bliver tiltrukket af litteratur, der blev skrevet dengang ‘litteraturen' slet ikke eksisterede. Altså litteratur skrevet før romantikken, fx Petrarca eller Pierre Abélard.</div>
<div>
<br /></div>
<ul style="font-size: 12.8px;">
<li style="margin-left: 15px;">Espedal skriver autofiktivt. Er det en væsentlig begrundelse for bøgernes succes?</li>
</ul>
<div>
Autofiktion er et ofte misforstået begreb. Måske kan man sige, at der findes ‘autofiktion’ i en mere journalistisk forstand, hvor det hele handler om faktatjekkeri, og så findes der ‘autofiktion' i litteraturteoretisk forstand, hvor det handler om sætte ord på en ny form for selvbiografi, ja måske en ny måde at opfatte identitet på. Det sidste er i mine øjne mest interessant. Her er autofiktion ikke en undskyldning for at fiktionalisere sit liv, eller en reklametekst, men snarere et forsøg på at nå en sandhed, som er større end den, der knytter sig til selvbiografien. En æstetisk sandhed, om man vil. Man kan også bare kalde det en særlig<span class="Apple-converted-space"> </span><i>roman</i>genre, hvor der er navneidentitet, men ikke nødvendigvis empirisk identitet mellem forfatter, hovedperson og fortæller. Det er nemmere, men ikke så interessant. Så måske man kunne tale om, at selve undersøgelsen mellem navneidentitet og empirisk identitet er en sandhedsproces i autofiktioner og ikke bare et spørgsmål om henvisning til konkrete personer og begivenheder eller ej. Men jeg synes kun, at begrebet er relevant ift. Espedal, hvis man anvender det mere nuanceret. For ligesom i poesi er Espedals prosa jo også en undersøgelse af sproget selv. Dermed er spørgsmålet om det selvbiografiske ikke stillet i forgrunden i hans værker. Det er ligeså interessant/ uinteressant at spørge om Espedals værker er selvbiografiske eller ej, som det er at spørge til digte og digtsamlinger, om de er det eller ej. Så mit svar er både ja og nej. </div>
</div>
</div>
</blockquote>
Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-46087318871352150682017-03-28T13:49:00.000+01:002017-05-16T13:50:31.562+01:00It's FaceTimeIt's FaceTime og ansigter flyder fra min håndStefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-45837921491152439462017-02-27T10:47:00.000+01:002017-02-27T10:48:24.282+01:00Jungle Boogie<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-q8rFE4ZkMbI/WLPzPy8e8OI/AAAAAAAAA6k/jxF6FPujbBkFAEO_SKcuPM7ywnQ0szZ6wCLcB/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-02-27%2Bkl.%2B10.35.47.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-q8rFE4ZkMbI/WLPzPy8e8OI/AAAAAAAAA6k/jxF6FPujbBkFAEO_SKcuPM7ywnQ0szZ6wCLcB/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-02-27%2Bkl.%2B10.35.47.png" width="292" /></a></div>
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-uxFJLaRMmNw/WLPzQLo9sYI/AAAAAAAAA6s/ygXCNvUBOLY-rdcXk43DFljDptDR66y1QCLcB/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-02-27%2Bkl.%2B10.36.39.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="224" src="https://2.bp.blogspot.com/-uxFJLaRMmNw/WLPzQLo9sYI/AAAAAAAAA6s/ygXCNvUBOLY-rdcXk43DFljDptDR66y1QCLcB/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede%2B2017-02-27%2Bkl.%2B10.36.39.png" width="320" /></a>§1 Kunsten bliver aldrig autonom, selvom alting ville være meget nemmere, hvis den var det. Tænk, hvis vi kunne udpege den: Se, det der er kunst. Det kan vi ikke. Det kommer vi aldrig til at kunne. Desværre.<br />
<br />
§2 Ideen om den autonome kunst er en (våd?) borgerlig drøm. Også min.<br />
<br />
§3 Først tog man livet af kunstneren (inden for litteratur forfatterens død, fiktion etc.), for at redde kunsten. Så tog man livet af kunsten ved at dræbe alle dens intentioner og for at redde drømmen om dens autonomi. <br />
<br />
§4 Nu står den kunst så ofte tilbage for at holde kulturhjulene i gang, men den findes for det meste kun for underholdningens skyld. Den skriger og skråler ovre i hjørnet, imens den langsomt stiger i værdi.<br />
<br />
§5 Så har vi ikke brug for en kunst, der også må og tør mene noget? En kunst ikke kun med retten til at tænke sig selv autonom, men også med retten til at mene noget. At tage parti er måske at tage parti for dette!<br />
<br />
§6 En menneskelig kunst som ikke bare kan umenneskeliggøres på museer og i bøger og som “værker”. En kunst der står ved sin menneskelighed. En kunst med intentioner, både kunstnerens og “værkets”.<br />
<br />
§7 Den kunst, der stolt og provokerende (og til tider arrogant) hævder sin autonomi, er ofte ironisk. Ironien er en af autonomiens mange grimasser. Den kan kun fanges på det forkerte ben. Ben og grimasse…tsk tsk. Mener den noget, er det dette ben, vi fanger den på. Og benet er i øvrigt bare endnu en metafor. Den siger stolt: Tag den, alle jer ikke-autonome. Her er et slag i fjæset. Alle de ikke-autonome smiler og diskuterer deres røde mærker over en latte på Louisiana, imens de tænker på, om Audien trænger til en vask på vejen hjem.<br />
<br />
§8 Ironien kan imidlertid også være disruption. Et vedvarende slag i fjæset, en brækket næse, et trælår, et hestebid, en jeg skal komme efter dig. Men ironien kan formentlig aldrig være samfundets samvittighed, selvom samfundet trænger til en sådan. Kun samfundets vittighed.<br />
<br />
§9 Den kunst, der ikke længere tror på ironien, fordi den er påfaldende uanvendelig, når det drejer sig om at erstatte de hyklerier, den afslører, som David Foster Wallace siger det et sted, bliver ofte kaldt ideologisk, censurerende, et angreb på kunstens autonomi. Og ja, den kunst, der ikke er kunst, men som alligevel har en masse trælse holdninger helt ude i hampen, fortjener ikke at blive behandlet som kunst.<br />
<br />
§10 Men hvem skal afgøre, hvad der er kunst? Ikke jeg.<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="480" src="https://www.youtube.com/embed/h4Bq69HfR0Y" width="854"></iframe>Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-27777278223227240172016-11-28T08:08:00.000+01:002016-11-28T08:10:26.560+01:00Strømperne op eller bukserne nedDu trækker strømperne op<br />
men mærker angsten<br />
ned til sokkeholderne.<br />
Piller virker bekendte,<br />
nogle hilser<br />
andre åbner dine spalter,<br />
læser dig som vinden<br />
gennem San Franciscos gader,<br />
altimens træerne skriver <br />
på endnu et lyserødt digt<br />
om himlen.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-87969940231471257172016-11-01T15:23:00.001+01:002016-11-01T15:24:49.629+01:00Fort/da<a href="https://3.bp.blogspot.com/-mvpdO1Nq4kU/WBilTeBtH6I/AAAAAAAAA58/jfvR5VwhqqU0rlbvviECEiWkB4yagLwoACLcB/s1600/flydendeIlt04.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="278" src="https://3.bp.blogspot.com/-mvpdO1Nq4kU/WBilTeBtH6I/AAAAAAAAA58/jfvR5VwhqqU0rlbvviECEiWkB4yagLwoACLcB/s320/flydendeIlt04.jpg" width="320" /></a>Det er ofte ilten udenfor<br />
der redder min morgen og måske mig<br />
ovenpå de mange timers ublide søvn,<br />
fylde lungerne med liv og fx tænke på<br />
hvor kort det er, hvor lidt man når,<br />
hvor uendeligt små vi allesammen er.<br />
Sådan noget man tænker på, du ved.<br />
når man står i oktobers kolde morgenluft<br />
og den trækkes ind<br />
og senere trækker mig ud.<br />
Det er svært at slippe drømmene fra i nat,<br />
hækken brændte ved min fars hus<br />
og senere var det selve huset.<br />
Det tænkte jeg også på, <br />
da jeg ristede toastbrødene her til morgen<br />
og jeg pludselig savnede det tarvelige motel<br />
i Monterey, hvor mere en firs brandmænd<br />
var indlogerede fordi der var skovbrand <br />
lidt nord for Big Sur.<br />
Hvad der var tåge og hvad der var røg<br />
var umuligt at se, men om aftenen <br />
kunne man skimte flammernes lys<br />
gennem det grå og vi kunne stå der i sommerkulden<br />
og samtidig tænke på den varme der var<br />
længere inde i landet og måske derhjemme.<br />
Hvad ved jeg? Jeg må hellere <br />
sende Arthur af sted<br />
han er som sædvanlig lidt sent på den,<br />
så træk nu vejret åndssvage digt.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-78673425217525505822016-10-24T08:48:00.001+01:002016-10-24T08:57:10.562+01:00NY<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-960Ig6wuZG0/WA28l2idPAI/AAAAAAAAA5I/qhYWMcw1WNwNHrprMrlN795sUbUqKzxJACLcB/s1600/IMG_2083.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://3.bp.blogspot.com/-960Ig6wuZG0/WA28l2idPAI/AAAAAAAAA5I/qhYWMcw1WNwNHrprMrlN795sUbUqKzxJACLcB/s200/IMG_2083.jpg" width="150" /></a></div>
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-RwlZyK2hYWs/WA29bLru9YI/AAAAAAAAA5g/U5Rdu8YRpD8WGA2HJJZmn280qnvNfG2pACLcB/s1600/IMG_2097.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://2.bp.blogspot.com/-RwlZyK2hYWs/WA29bLru9YI/AAAAAAAAA5g/U5Rdu8YRpD8WGA2HJJZmn280qnvNfG2pACLcB/s400/IMG_2097.jpg" width="300" /></a><br />
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style> <br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-wzvwZYpGjfY/WA28l0Pa95I/AAAAAAAAA5M/KoKN8QBNXLQLoDDNY6VkECk0PkJpoTKyACLcB/s1600/IMG_2094.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://2.bp.blogspot.com/-wzvwZYpGjfY/WA28l0Pa95I/AAAAAAAAA5M/KoKN8QBNXLQLoDDNY6VkECk0PkJpoTKyACLcB/s200/IMG_2094.jpg" width="150" /></a><a href="https://4.bp.blogspot.com/-GtVHNBr7LGg/WA28lzDdNXI/AAAAAAAAA5Q/PpHSi5T1BD8JNA6dBaHKv08ocxo-lwncgCLcB/s1600/IMG_2074.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://4.bp.blogspot.com/-GtVHNBr7LGg/WA28lzDdNXI/AAAAAAAAA5Q/PpHSi5T1BD8JNA6dBaHKv08ocxo-lwncgCLcB/s400/IMG_2074.jpg" width="300" /></a></div>
Op fra dækslerne<br />
<div class="MsoNormal">
stiger dampen</div>
<div class="MsoNormal">
fodgængere suser som zombier</div>
<div class="MsoNormal">
ned ad 5th Avenue</div>
<div class="MsoNormal">
mod East Village</div>
<div class="MsoNormal">
senere Lower Manhattan.</div>
<div class="MsoNormal">
Byen er som en hjerne uden tanker</div>
<div class="MsoNormal">
drømmene er endnu en bid</div>
<div class="MsoNormal">
af øjeæblet, min 9/11.</div>
<div class="MsoNormal">
Vi skal videre nu</div>
<div class="MsoNormal">
med benene der aldrig sover.</div>
<div class="MsoNormal">
Hører du mig, når jeg kalder</div>
<div class="MsoNormal">
løfter vandet mod dit navn.</div>
<div class="MsoNormal">
Her ved mindet, </div>
<div class="MsoNormal">
hvor alle forsøger</div>
<div class="MsoNormal">
at se dybet</div>
<div class="MsoNormal">
som ikke er.</div>
<div class="MsoNormal">
Vi er fanget i vores syn</div>
<div class="MsoNormal">
vi ser dem springe</div>
<div class="MsoNormal">
i vores øjne én gang til</div>
<div class="MsoNormal">
vi griber dem aldrig.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-QrOh1gUGipQ/WA2-MlIpjgI/AAAAAAAAA5o/cGmEHCJb8f4n1Srb-Hg1Lz9JssZanLawACLcB/s1600/IMG_2068.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-QrOh1gUGipQ/WA2-MlIpjgI/AAAAAAAAA5o/cGmEHCJb8f4n1Srb-Hg1Lz9JssZanLawACLcB/s320/IMG_2068.jpg" width="240" /></a></div>
<br />Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-90468403075372747522016-09-27T10:04:00.001+01:002016-09-27T10:05:18.754+01:00MIN DANMARKMIN DANMARK ER KARL STIKKER<br />
OG MATADORMIX SOM POUL RICARDOS <br />
92 RØVSNAPS TIL DEN GRIMME TÆLLING <br />
OG FLÆSKEPOST TIL ALLE MUSLIMER<br />
OG ANDRE UDEN SYG RIGTIG HUDFARVE <br />
PÅ FYN OG OMEGN<br />
MIG JEG ER FAR TIL FIRS<br />
OG FISSE TIL FARS KAPERS RIBS <br />
LAKS ASTERS SOVS GIPS OG SKIPPERLABSKOVS <br />
TIL ØSTERLARS ELLER ET ROLIGANSLIPS<br />
FOR AT BLIVE HVAD MIG JEG SPISER<br />
SELVOM KOSTPYRAMIDEN ER AF SYVENDE ETNISKE OPRINDELSE<br />
MEN DE BLØDE KONSONANTER KOMMER KUN UD FORNEDEN<br />
HVOR JEG SÅ FØLER MIG MEST DANSK FOR TIDEN <br />
FOR HAR JEG MIG ANDEN DANSKHED<br />
END DEN DU SIDDER PÅ GRIZZEBAZZE<br />
NÅR UDAD TABES OG INDAD<br />
IKKE LÆNGERE FINDES.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-90188297103108670982016-07-08T05:41:00.002+01:002016-07-08T05:51:14.395+01:00Fleetwood Mac<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>
<br />
<div class="MsoNormal">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-9vwI-xAaG7M/V38tgfdEVBI/AAAAAAAAA4Q/Q1Bt_hUjplsjobW-GP47qthQRvaY42C3gCLcB/s1600/Fleetwood-Mac2.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://2.bp.blogspot.com/-9vwI-xAaG7M/V38tgfdEVBI/AAAAAAAAA4Q/Q1Bt_hUjplsjobW-GP47qthQRvaY42C3gCLcB/s320/Fleetwood-Mac2.jpg" width="320" /></a>På den ene side er der Stevie Nicks, der lader os drukne i
kærlighedens ocean, når hun synger om "Sara". På den anden Christine McVies lidt
androgyne stemme, hvis man ellers kan kalde den det. I årevis gik jeg i hvert
fald rundt og tænkte på den som en mands. Det gælder sådan set både i "Songbird"
og "I wish you were here", men også når hun laver et cover sammen med Chicken
Sack af "I’d rather go blind", der var mit yndlingsnummer igennem længere tid.
Hvilket formentlig siger mere om mig end om den sang. Googler man hende, bliver
man ikke klogere. Hun ligner, især på sine ældre dage, grangiveligt en
mand med paryk eller noget. Gør vi ikke alle det?</div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-rnMU5eeIoE8/V38th2T9vwI/AAAAAAAAA4U/UBdLL_txcpIehnIDNMNgfF2Xl98x1nGdACLcB/s1600/091313-fleetwood-mac-624-1379100726.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="215" src="https://2.bp.blogspot.com/-rnMU5eeIoE8/V38th2T9vwI/AAAAAAAAA4U/UBdLL_txcpIehnIDNMNgfF2Xl98x1nGdACLcB/s320/091313-fleetwood-mac-624-1379100726.jpg" width="320" /></a>Fleetwood Mac er under alle omstændigheder en kur. På de lidt dårligere dage kan man
blive hjemme under dynen, høre deres sange og have ondt af sig selv uden al for
megen skam. Måske skruer man helt op for "As long as you follow" og lader sig
falde pladask i koret og guitaren. Så kan det ellers regne ad helvede til
udenfor. Og man behøver ikke at tænke på, hvordan <i>Rumours</i> blev indspillet i den
lille havneby Sausalito, hvor jeg på det seneste har siddet op til flere gange
på færgelejet og tænkt over livet, når jeg ellers sad med en kaffe og stirrede
på San Franciscos skyline og drømte Ferlinghettis selvbiografi. Heller ikke,
hvordan lyden smelter sammen med landskabet omkring Lake Tahoe, hvis man en
sjælden gang har chancen for at køre hele vejen rundt om søen og dermed slippe
for al postyret nede sydpå. Casinoer og hvad har vi. Man behøver ikke at tænke
på andet end sig selv og sit sukker. Tomlen ind i munden og farvel. Der kan man
ligge og patte på livet og sig selv, uden andre forstyrrelser end den smasken,
man og det afgiver. Jeg kan således ikke helt beslutte mig for, hvem af de to damer der
synger bedst.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-ABv6YxiggNM/V38usssNLXI/AAAAAAAAA4o/4hTjzLzO5SEQOf6eKJ-kl-Nu9a8_KxzZQCLcB/s1600/images.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://3.bp.blogspot.com/-ABv6YxiggNM/V38usssNLXI/AAAAAAAAA4o/4hTjzLzO5SEQOf6eKJ-kl-Nu9a8_KxzZQCLcB/s1600/images.jpeg" /></a></div>
<br />Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-64266103122747378382016-06-05T18:14:00.000+01:002016-06-05T18:14:10.076+01:00Autofiktion og litteraturdebat
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1791491579 18 0 131231 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
-->
</style>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
De seneste par uger er der i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Information</i> blevet diskuteret
autofiktion. Men diskussionen har i mine øjne været præget af manglende viden
og faglige fordomme over for begrebet. Bl.a. har man tillagt autofiktionen at
være en form for kvalitetsstempel, hvilket det absolut ikke er, og man har
forsøgt at argumentere for, at autofiktion og modernisme skulle enten have
eller ikke have en særlig forbindelse til hinanden. Det er blevet påstået, at
betegnelsen autofiktion ”sporadisk” bliver ”klasket på bøgers forsider af
forlag”. Men jeg kender ikke til en eneste europæisk roman, hvor det er
tilfældet, selvom jeg har beskæftiget mig med begrebet i mere end 5 år. I et
andet indlæg hører man, at det er et ”fatamorgana hos litteraturforskere med en
veludviklet sans for sensationer”. Men påstår man det, ser man i skyndingen
bort fra, at der findes endog en del afhandlinger og akademiske artikler om emnet,
ikke mindst i Frankrig, hvor man har diskuteret autofiktion de sidste 25 år.
Man kunne jo begynde med en af de mange oversigtsartikler, fx ”<a href="http://www.fabula.org/forum/colloque99/208.php">L'autofiction:une réception problématique” </a>af Mounir Laouyen eller Karen Ferreira-Meyers
”<a href="http://phantasma.lett.ubbcluj.ro/?p=4365">Autofiction: “imaginaire” and reality, an interesting mix leading to the</a>
illusion of a genre?”</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
Begge artikler demonstrerer, at man i fransk sammenhæng utvivlsomt
savner en klar definition, men jeg synes, at Poul Behrendt, både i avisen her
og andetsteds, fornuftigt har forsøgt sig med at definere autofiktionen
således: For at man kan tale om autofiktion, skal to helt konkrete betingelser
være opfyldt fra forfatterens side. Der skal inde i bogen være navneidentitet
mellem hovedperson, fortæller og forfatter. Og der skal uden på bogen og på
dens titelblad stå genrebetegnelsen roman. Så vidt er jeg fuldstændig enig. Det
problematiske opstår, når man også inddrager spørgsmålet om, hvor meget
navneligheden faktisk forpligter forfatteren på det, der fremføres i romanen.
Dvs. spørgsmålet om kontrakt eller pagt mellem forfatter og læser. Det varierer
meget inden for genren, fx alt efter hvilken opfattelse af sprog og virkelighed,
forfatteren har. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
I nogle tilfælde skal navneligheden tages som en del af
værkets samlede æstetiske udsagn, fx når Bjørn Rasmussen i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet</i> bevidst
leger med sit navn og spiller på navneligheden mellem Bjørn og en bjørn, og,
ikke mindst, bjørnen fra Sigurds Bjørnetime. Andre gange, som når Karl Ove
Knausgård højtideligt skriver i bind 6 af <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min
kamp</i>: ”Historien om ham, Kai Åge Knausgård, er historien om mig, Karl Ove
Knausgård.” Rasmussens bog er således udtryk for en helt anden opfattelse af
forholdet mellem sprog og virkelighed end Knausgårds, hvorfor de, til trods for
at begge kan kategoriseres som autofiktioner, kan være vanskelige at
sammenligne yderligere. Det er klart, at man med Knausgårds roman får mere ud
af også at læse efter henvisninger til virkeligheden end i Rasmussens tilfælde,
der ikke i samme grad inviterer til dette. Uanset hvad man gør, er det at kalde
bøger som disse for autofiktioner ikke et facit, der lukker for læsningen, men
snarere en begyndelse, der forhåbentlig er med til at åbne den. Præcis som når man
i dansktimen sidder med en tekst og forsøger at finde ud af, om det er en
novelle, en roman, et digt eller noget mere spidsfindigt, der slet ikke passer
ind i en genremodel, man har med at gøre.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
For min del som underviser og forsker i skønlitteratur,
der ofte har et selvbiografisk indhold, er jeg sjældent interesseret i at gå
forfatterens konkrete henvisninger til virkeligheden efter i sømmene. Det
interesserer mig sjældent, men jeg finder det interessant, at værkerne
integrerer det selvbiografiske så eksplicit, som de gør, i deres retorik. Hvis
jeg ignorer det som læser, er jeg en sørgelig én af slagsen. Det
selvbiografiske er derfor en del af værkets udsagn, som man bliver nødt til at
tage alvorligt, hvis man som jeg fortsat vil hævde, at man også af og til udøver
kritisk litteraturlæsning. Og dette gælder jo ikke bare for autofiktioner, men
for megen litteratur udover denne. Autofiktion er derfor ikke en tendens, men
et forsøg på en genrebetegnelse for de romaner, hvor der er navnelighed, men
ikke nødvendigvis empirisk lighed mellem forfatter, fortæller og hovedperson.
Behrendt og Bunch udvider så denne genrebetegnelsesproblematik i deres udmærkede
lærebog <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Selvfortalt</i> til også at gælde
andet end romaner ved at tale om fiktion. Her er jeg ikke helt enig med dem, fx
mener jeg ikke, at betegnelsen ”digte” på en bogs omslag faktisk er enslydende
med en ”fiktionskontrakt”. Digte er faktisk sjældent fiktion, hvis jeg skulle
sige det, men det er en anden sag.<span style="color: black;"> Desuden er der en
lang række af tilfælde, der grænser op til autofiktion, fx når forfatteren
optræder ved navn i sin bog, men ikke er hverken hovedperson eller fortæller.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<span style="color: black;">Autofiktionen som genre er
udtryk for en generel tendens til at inddrage selvbiografisk materiale, som er
vanskelig at få hold på, og som tilsyneladende får begreberne til at skride. Denne
form for selvfremstilling inden for skønlitteraturen, som man mere overordnet
kunne kalde det, afspejler mere omfattende ting, der handler om forandringer i
selvet og identitetsfølelsen i lyset af generelle termer som globalisering og
medialisering. Dette afspejles allerede i</span> den akademiske artikel om
begrebet, som opfinderen af begrebet, Serge Doubrovsky, udgiver et par år efter,
at han opfinder begrebet på bagsiden af sin roman <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fils</i>. Her taler han desuden i forlængelse af poststrukturalismen om
en bevægelse fra væren til tekst i autofiktioner ligesom i selvbiografier, men
i autofiktioner skal også tekstens væren tages alvorligt, hævder Doubrovsky.<span style="color: black;"></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
At teksten har sit eget liv kan
lyde gådefyldt, men måske er tanken ikke mere mystisk, end at man som læser
også må tage hensyn til dens æstetiske intentioner og dermed kunstneriske
ambitioner. Det betyder, at autofiktioner ofte opererer med flere sandheder på
samme tid. En selvbiografisk sandhed, hvor det handler om henvisning eller ej,
samt en æstetisk sandhed, hvor sandheden kommer til udtryk i det litterære og
kunstneriske. Spørgsmålet om noget er løgn, er derfor problematisk at stille,
hvis der er tale om autofiktion og ikke en selvbiografi. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
At der sådan arbejdes med flere
sandhedsbegreber på samme tid, gør præcis autofiktioner til oplagte emner for
en kontrovers. Kontroversen skyldes imidlertid ikke, at bøgerne er
autofiktioner, men at de gennem brugen af det selvbiografiske og referentielle
i en mere eller mindre kunstnerisk form, bevidst eller ubevidst, ramler ind i
misforståelser. Herhjemme har vi inden for de senere år set det med Jørgen
Leth, Knud Romer, Yahya Hassan og uden for DKs grænser fx med Knausgård, Michel
Houellebecq eller James Frey.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Når bøgerne sådan bliver genstand
for en kontrovers, indlemmes de også i en medielogik, som langtfra kun er litterær,
og som er blevet mere tydelig inden for det litterære system de senere år. Forfatterne
og deres værker bliver en del af det affektforskeren Sara Ahmed har kaldt en
affektiv økonomi, hvor kun de mest dyrebare former for følelsesmæssige
investeringer, dvs. kærlighed og især had, ”fungerer godt”. At ”fungere godt”
vil her sige desto flere delinger, mere omtale, flere klik. Facebook faciliterer,
især i DK, på flere måder dette, og det har påvirket hele det danske litterære
felt på en måde, tror jeg, som vi stadig savner ord for. Se blot på Yahya
Hassans profil, eller se hvordan der generelt diskuteres på FB, senest på
Caspar Erics profil. Men samme medielogik kan naturligvis også udnyttes af alle
andre, fx litteraturkritikere. Det gælder i denne henseende om at positionere
sig ”rigtigt”. En position, der eksempelvis kan producere megen had, er ofte
yderst synlig. I den forstand er der også gået ”performativ biografisme” i
litteraturkritikken, for nu at henvise til en anden vigtig dansk teoretiker
inden for selvfremstillingsfeltet, Jon Helt Haarder. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Vi må se, hvad fremtiden bringer
for litteraturen i dette nye heteronome felt.</div>
Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-79003327604706891242016-05-18T21:52:00.004+01:002016-05-18T21:52:55.144+01:00Hjemad til BerkeleySå letter vi fra Vegas<br />
og vindene er tørre og rå<br />
mod flyets vinger.<br />
Vi har afleveret vores Dodge<br />
og blomstrer nu<br />
skævt mod himlen.<br />
Fra boulevarden strømmer<br />
alle spøgelserne ud:<br />
David Copperfield<br />
Britney Spears<br />
Taylor Dane<br />
The Righteous Brothers<br />
Richard Marx.<br />
Alle vil med hjem,<br />
men ingen har plads. <br />
På vejen herud<br />
hvor der var en del <br />
turbulens under nedstigningen<br />
fik en passager sat ord på<br />
bemestringen af det store dyr:<br />
<i>That a boy</i>.<br />
Sådan finder vi alle en vej<br />
ud af den store ørken.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-37473688353894800212016-05-18T21:38:00.001+01:002016-05-18T21:38:55.965+01:00Viva Las vegasSå letter vi fra Oakland<br />
og ind i ørkenen.<br />At se verden fra ti kilometers højde<br />
er at se den som fiktion. <br />Om lidt vil vi lande i 32 graders varme<br />
og enarmede tyveknægte<br />
vil forgæves omfavne os.<br />Vi vil køre i vores lejede Dodge Charger <br />ind til byen fra McCarran.<br />Vi vil smide os i poolen<br />
og lade os tørre mellem tæerne<br />
i den varme ørkenluft. <br />Vi vil være<br />
den svampede fiktion<br />og ikke meget andet.<br />Viva Las Vegas.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-31378868121215287132016-05-13T00:58:00.000+01:002016-05-13T00:58:05.459+01:00Naturens muntre sønNaturens muntre søn går tur og er sur på sin søn af en filur, fordi han lugter skævt og lister som en hund, der skal pisse i et eller andet hjørne, hver gang naturens muntre søn netop skal til at nyde naturen og nærværet og lufte ud i nisserne og alt det der, der hele tiden flytter med, selvom naturens muntre søn er flyttet til et helt andet land nu for aldrig mere at holde jul og aldrig mere <i>ikke</i> at kunne sove, når nu søvn er så naturlig en del af naturens gang og naturens gang er et sted inde midt i naturens muntre søn, som banker og gør ved.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-36885158983723458672016-05-12T00:40:00.001+01:002016-05-12T00:40:07.938+01:00Crazy for you<a href="https://4.bp.blogspot.com/-uW6A4ZqrxxU/VzPA2_j2s4I/AAAAAAAAA38/2RYDs9CGSic0rru78yRaA7wI4PUfliT5gCLcB/s1600/hqdefault.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://4.bp.blogspot.com/-uW6A4ZqrxxU/VzPA2_j2s4I/AAAAAAAAA38/2RYDs9CGSic0rru78yRaA7wI4PUfliT5gCLcB/s320/hqdefault.jpg" width="320" /></a>Jeg sidder og lytter<br />
til min gamle yndlingssang<br />
med Madonna<br /><i>Crazy for you </i><br />
og bliver hamret tilbage<br />
til syvende klasse<br />
og en alt for håbløs<br />
teenagetilværelse<br />
hvor jeg sidder 13 år<br />
gammel på gården med<br />
med det purunge overskæg<br />
som Bent Basse<br />
under skolekomedien<br />
roste mig for<br />
og roder i mit<br />
stereorack for at finde<br />
netop den plade med<br />Roxette som udgjorde<br />
soundtracket senere<br />
den sommer hvor vi sammen med<br />
karatefyrene fra Juelsminde<br />
endte i en massiv slåskamp<br />
til havnefest<br />
med nogle nødder<br />
fra Hedensted eller Løsning<i> </i><br />
<i>who cares</i><br />
når det bare <br />
er den egn vi taler om.<br />
Nu sidder jeg så her og venter<br />
på min datter<br />
udenfor Berkeley High<br />
og tiden er ikke længere<br />
til stereoracks, lp'er eller Karate Kid.<br />Nålen er ikke i sporet<br />
og armen løfter sig aldrig<br />
igen.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-2031504735238837782016-05-11T13:50:00.000+01:002017-05-16T13:50:57.928+01:00Live musicallyLive musically står der på den hjemløses plastikpose<br />
og jeg løfter blikket for at se efter kampanilen<br />
i svævende tåge som om musikken netop indhyller<br />
tårnet her til morgen, hvor den hjemløse trasker<br />
op langs Bancroft sammen med<br />
mig og de andre mennesker<br />
uden nævneværdig musik. Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-32558531458501686572016-04-28T21:57:00.000+01:002016-04-28T22:03:35.245+01:00Jeg betyder jaJeg<br />
betyder ja<br />
ja ja ja <br />
men nej er <br />
mennesket<br />
som salt <br />
på sprogets <br />
rand.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-81608464385988184692016-04-27T18:19:00.001+01:002016-04-27T18:40:12.714+01:00Ti teser om den danske samtidslitteratur. Fra det antropocæne til det retoriske (extended remix)<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:Times;
panose-1:2 0 5 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-520092929 1073786111 9 0 415 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
@font-face
{font-family:"Arial Unicode MS";
panose-1:2 11 6 4 2 2 2 2 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}
@font-face
{font-family:Bodoni;
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-alt:Cambria;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
p.MsoFootnoteText, li.MsoFootnoteText, div.MsoFootnoteText
{mso-style-unhide:no;
mso-style-link:"Footnote Text Char";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:Calibri;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";}
p.MsoFooter, li.MsoFooter, div.MsoFooter
{mso-style-priority:99;
mso-style-link:"Footer Char";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
tab-stops:center 207.65pt right 415.3pt;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
p.MsoBodyText2, li.MsoBodyText2, div.MsoBodyText2
{mso-style-unhide:no;
mso-style-link:"Body Text 2 Char";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
text-align:justify;
text-justify:inter-ideograph;
line-height:150%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Bodoni","serif";
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-language:DA;}
a:link, span.MsoHyperlink
{mso-style-priority:99;
color:blue;
mso-themecolor:hyperlink;
text-decoration:underline;
text-underline:single;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
{mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
color:purple;
mso-themecolor:followedhyperlink;
text-decoration:underline;
text-underline:single;}
span.FooterChar
{mso-style-name:"Footer Char";
mso-style-priority:99;
mso-style-unhide:no;
mso-style-locked:yes;
mso-style-link:Footer;
mso-ansi-language:DA;}
span.BodyText2Char
{mso-style-name:"Body Text 2 Char";
mso-style-unhide:no;
mso-style-locked:yes;
mso-style-link:"Body Text 2";
font-family:"Bodoni","serif";
mso-ascii-font-family:Bodoni;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-hansi-font-family:Bodoni;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:DA;
mso-fareast-language:DA;}
span.apple-style-span
{mso-style-name:apple-style-span;
mso-style-unhide:no;
font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";}
span.FootnoteTextChar
{mso-style-name:"Footnote Text Char";
mso-style-unhide:no;
mso-style-locked:yes;
mso-style-link:"Footnote Text";
mso-ansi-font-size:10.0pt;
mso-bidi-font-size:10.0pt;
font-family:Calibri;
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:DA;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>
-->(udvidet version af artiklen med samme navn fra <i>Dansk Noter</i> 3, sept. 2015, s. 10-17. Temanummer om "Vendingen mod verden") <br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Det er forvirrede tider, jeg skal
fortælle om/ det var tider, hvor intet skulle begrænse os./ Hver gang jeg ikke
distraherer mig selv med ligegyldige gøremål/ tænker jeg på apokalypsen/ hver
gang nogen udtrykker håb for det bestående/ får jeg det fysisk dårligt./ Lad os
sætte os her i skumringen og vente på/ at revolutionen griber os.” (Ørntoft
2014, s. 11) </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin-left: 108.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"><span style="mso-tab-count: 3;"> </span>Theis
Ørntoft: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Digte 2014</i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Indledning</b></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">er</i> i sandhed forvirrede tider, som det her skal handle om. Men at
forsøge at skabe sig et overblik eller blot et perspektiv i sin samtids
litterære tendenser er en af de både udfordrende og sjove opgaver, som
tilfalder både dansklæreren på ungdomsuddannelserne samt visse litterater på
universitetet. I det følgende vil jeg således gennem ti teser eller måske bare
centrale ord forsøge at indkredse en generation af forfattere, der de
forvirrede tider til trods, har en række fælles træk. Det gælder kvindelige
forfattere som Olga Ravn, Hanne Viemose, Stine Pilgaard, Amalie Smith, Josefine
Klougart, Christina Hagen, Ida Marie Heede og Asta Olivia Nordenhof m.fl., men
også deres mandlige kolleger Daniel Dalgaard, Simon Tolsgaard, Rolf Sparre
Johansson, Theis Ørntoft, Caspar Eric, Bjørn Rasmussen, Yahya Hassan, Morten
Chemnitz m.fl. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Som man muligvis
allerede har bemærket er der blandt de nævnte en overvægt af lyrikere. Flere
har dog skrevet både lyrik og prosa, fx Olga Ravn, imens det for andres
vedkommende kan være vanskeligt at vurdere, om deres tekster overhovedet er det
ene eller det andet, fx Klougarts, Hagens eller Smiths tekster. Ligeledes kan
man sige, at hos en forfatter som Stine Pilgaard indgår der ofte et poetisk og
fortættet sprog, altså en form for lyrisk invasion af prosaen, og omvendt ser
man en kraftig prosaisering af digtene hos Caspar Eric, Dalgaard og Hassan.
Allerede denne foreløbige karakterisering vidner derfor om, at man skal være
varsom med at være for firkantet, når det gælder en beskrivelse. Overvægten af lyrikere,
der naturligvis kan skyldes mit lidt tilfældige udvalg, kunne man imidlertid
forsøge at tilskrive en slags betydning. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Det er længe
siden, at man har fornemmet så stor en interesse for digte, som det har været
tilfældet de seneste par år. Hovedårsagen er formentlig Yahya Hassans
digtsamling <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Yahya Hassan</i> fra 2013,
men allerede inden denne udkom var Nordenhofs digte begyndt at vække
opmærksomhed og endog sælge, og at Theis Ørntoft faktisk skulle opleve både at
blive taget alvorlig som talsmand for en generation, fx i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Deadline</i>, eller bare at tjene penge på en så lyrisk hardcore
digtsamling som <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Digte 2014</i>, havde de
færreste set komme. Hvis man derfor taler om en ”vending imod verden”, er det
interessant, at denne vending ofte foregår i lyrik. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Drabelige
fiktioner</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
I <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Øvelser og rituelle tekster</i> (2011) skriver en af de lyrikere, som
har udøvet størst indflydelse på den seneste generation, Lars Skinnebach et
sted:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Mennesket er fuldkomment</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe mig</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">ud af en tilstand som en tilstand</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">den der, det var</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">der i den sætning</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">jeg endelig følte</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">mig fri i. Frigørelse</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Virkeligheden kan jeg glemme</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">fiktionen opretholder</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">følelsen af skam. Fiktionen er</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">alt ondt.” </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">(Skinnebach 2011, s. 61)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Ordet fiktion er her yderst
emfatisk og et nøgleord, hvis man vil forsøge at forstå de nybrud, der er sket
inden for den nye danske litteratur. Ser man nærmere på digtet, er det
paradoksalt, at frigørelsen er sket, skal ske eller sker i en sætning, der
mildest talt virker forkrampet og knudret. Det peger på, at jegets følelser
præcis ikke får frit løb. De sætninger, som det taler om, findes ikke for jeget
her. Eller <i style="mso-bidi-font-style: normal;">hvis</i> de findes, er de
fiktion. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Henvendelsen som
sådan er i allerhøjeste grad mistænkeliggjort og overalt hos Skinnebach
fornemmer man en udpræget forknythed: Hvad nytter litteraturen og især
digtningen overhovedet overfor en verden, der er på randen af en undergang?
Kunst der ikke beskæftiger sig med klimakrisen er ikke værd at beskæftige sig
med, lyder det som et mantra på <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Øvelser
og rituelle teksters</i> bagside. Det hedder sig også, at den er et ”drab på
fiktionen” og endvidere, at den er et ”opgør med 200 års autonomi-ideale i den
vestlige kunstforståelse. Et ikke-sted i en førkatastrofal tidsalder.” Med
fiktion skal fiktion fordrives, synes at være konklusionen på bagsideteksten
til <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Øvelser og rituelle tekster</i>. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Men spørgsmålet
er, om Skinnebachs poesi faktisk kan ses som et reelt opgør med et
autonomi-ideal. I hvert fald udebliver den såkaldte ”Skinnebach-effekt” indtil
videre. Det er næppe hele forklaringen, men en af årsagerne kunne være, at
Skinnebachs bog slet ikke er et opgør med autonomi-tanken. Den fortsætter
snarere en lyrikpolitisk tænkning, sådan som vi kender det fra den tyske
filosof Theodor Adorno, som i sin ”Tale om lyrik og samfund” (1970 [1957])
påpeger, at lyrikken har et særligt forhold til sproget og dermed til
samfundet. I lyrikken overskrider det subjektive sig selv og bliver udtryk for
samfundsmæssige problemstillinger. Selv hvis lyrikken nægter at tage del i det
sociales mange overfladiske udtryk, bliver digte og digterne alligevel
seismografer for noget dybere og politisk i tiden. Adorno forudsætter muligvis,
at vi kan tale om en krise i subjektet, men denne krise gør lyrikken desto mere
seismografisk. Krisen sætter subjektet ud over sig selv og lader det, både
krise og subjekt, finde en adækvat form i lyrikken.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Men hvad skal
man forstå ved adækvat form? Formen kan være politisk, fx som vi ser det hos
Ursula Andkjær Olsen (jf. Kjerkegaard 2013), og som vi kan se det hos Skinnebach
ovenfor, men er den politisk nok? I en artikel ”Om innhold i litteraturen”
(2014) skriver den norske litterat Eirik Vassenden, at i litteraturen kan
klassisk ideologikritik formuleres på to grundlæggende, men forskellige måder:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”For det første kan man betrakte litteratur som en
problematisering av det privilegerte borgerlige verdensbildet, og ikke minst
som en demonstrasjon eller <i style="mso-bidi-font-style: normal;">gjenspeiling</i>
av forholdet mellom individet og dets falske forestillinger og den objektive
verdens realiteter. Dette er, kort sagt, den unge Georg Lukács litteratursyn
[…]. I en mer eller mindre diametral motsetning til en slik holdning står
litteratursynet til en annen innflytelsesrik marxistisk teoretiker, nemlig
Theodor Adorno. For Adorno er det kunstens vending bort fra den eksplisitte
realistiske beskrivelse som gjelder. Kunsten etablerer sine egne regler
uavhengig av – eller kanskje snarere bortvendt fra – det samfunnsmessige
feltet.” (Vassenden 2014, s. 29) </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
På trods af forskellene deler disse
to perspektiver den grundtanke, at litteraturen og kunsten skal overskride og
afsløre det ideologiske. Kunstværket er noget, som det ideologiske står i et
modsætningsforhold til. Kunsten er sand erkendelse og ideologi er falsk
erkendelse. For Vassenden bliver denne modsætningsstruktur i en ideologisk
læsning en form for apori. Man kan enten afsløre noget eller forsvare det.
Overfor dette stiller Vassenden Karl Ove Knausgårds roman <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp</i>, som han læser som en art litterær terrorist, der med sin
formbevidste formløshed retter et angreb på en sådan forståelse:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”[O]m vi reduserer Knausgårds insistering på innholdet til
nok et spill med former, rammer, omgivelser, gir vi kanskje Adorno rett i det
[at kunst har sin storhed i at udsige det, som ideologien holder skjult]. Men
hva om vi nå antok at ideologien ikke hadde verken som hensikt eller funksjon å
holde noe skjult, og tvert imot gikk ut på å vise frem det hele, eksponere så
mye som mulig, og å bygge ned motsetningen mellom det litterære og det
idémæssige? (Vassenden 2014, s. 33)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Hvad hvis man antog, at Knausgårds
projekt, sådan som det udlægges her af Vassenden, i virkeligheden også var den
nye litterære generation i Danmarks mål? Dvs. at nedbryde modsætningen mellem
det litterære og det ideologiske? Og at Knausgård i virkeligheden skal forstås
som en art bannerfører i forhold til den tendens, imens man sagtens kan anse
både Andkjær Olsen og Skinnebach som forløbere; to forfattere der gør sig nogle
væsentlige erfaringer omkring spørgsmålet litteratur og politik, som føres med
over i den nye generations litteratur, men som med Knausgårds værk <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp</i> i baggrunden bliver
letantændelig. Forfattere der insisterer på indhold, men som i virkeligheden er
særdeles formbevidste, ja som insisterer på at bevæge sig på indholdets
principper et sted hinsides formen, men vel at mærke form forstået som et
bevidst tilbagelagt fænomen. Dér hvor den litterære udsigelse faktisk
insisterer på en oprigtighed, på at man kan mene noget med litteratur, forandre
verden. En tro på at det, som Skinnebach omtaler som fiktion, faktisk kan
overvindes.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Det er i hvert
fald noget sådant, der er på spil, når Asta Olivia Nordenhof i en
poetik-Facebook-opdatering skriver om den følelse, hun havde, da hun skrev
bogen <i style="mso-bidi-font-style: normal;">det nemme og det ensomme</i>:</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">“jeg havde for første gang i mit liv tror jeg en følelse af
at kunne tale sandt og kærligt. jeg har også en fornemmelse af at mange andre
mennesker end mig er ved at dø af fiktion. eller det er jo ikke en fornemmelse,
det er jo en realitet. man kan jo bare gå i gang med de drabeligste fiktioner
såsom penge, race, køn. som sådan, som et modværge mod fiktionen der fjerner os
fra hinanden, ønsker jeg at litteraturen kan være trøst og mulig for dem der
bliver jaget, og skældud til dem der har interesse i at jage og fængsle andre.
og derfor ønsker jeg også at den skal være tilstede så meget som muligt. synlig
som et muligt sted at gå hen, for dem der mangler steder at gå hen.” (7. januar,
2014)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Vendingen ”drabelige fiktioner”
genkender vi fra Skinnebach, men hendes fremadskuen mod en litteratur uden
brugen af fiktion har hun snarere til fælles med Knausgård. Men det er fiktion
i bred forstand, dvs. snarere konstruktion end fiktion.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Man
kunne således have en formodning om, at for<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;"> </span>den nye generation af forfattere handler det om en
længsel efter at blive fri for de mange– store som små – ”fiktioner” og
manuskripter, som tilværelsen foreskriver os. Fra det kapitalistiske og
markedsbaserede samfund til udfyldelsen af ens profil på Facebook. Der er tale
om <i style="mso-bidi-font-style: normal;">selvtekster</i>, der er udtryk for en
større og mere omfattende frihedstrang. Man skulle jo ellers synes, at de til
stadighed voksende muligheder for at være sin egen spindoktor og dyrke sin egen
selvfremstilling var noget, der frigjorde det senmoderne menneske. Men den
post-knausgaardske danske litteratur fortæller os på en måde en anden historie.
Selvfremstilling, selvfortælling, performativ biografisme, eller hvad man
vælger at kalde det, er også et fængsel af identitetsfiktioner. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Allerede i
1990erne kritiserede den amerikanske forfatter David Foster Wallace (2014) de
amerikanske postmoderne forfattere for at skjule sig i og med ironien, som de
mere eller mindre ufrivilligt overtog fra fjernsynet uden at vide det, og man
har i forbindelse med bl.a. Wallace talt om en ny amerikansk generation af
forfattere, hvor der er en ny oprigtighed på spil. Noget lignende kunne man
sige omkring brugen af det selvbiografiske hos de yngre danske forfattere.<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";"> I en skriftserie for ny
dansk litteratur redigeret af forfatter og tidligere rektor på forfatterskolen Hans
Otto Jørgensen (2012), hvori en række af de nævnte forfattere deltager, skriver
Jørgensen indledningsvist, at </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">”[p]å den ene side
er den ny litteratur præget af stor bevidsthed omkring formen, på den anden
beabejder den det private stof på en ny måde. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Der
arbejdes med genren, i nye fortolkninger af, hvad der er muligt. Hvor går
grænsen for romanen, reportagen, digtet og essayet. – Og så forekommer det mig,
at anvendelsen af den private mytologi, som vi har set den udfoldet hos
forfattere som f.eks. Claus Beck-Nielsen, Mette Moestrup og Pablo Llambías, nu
indforskrives på en mere selvfølgelig måde. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Vi
er med denne nye litteratur ude over eksperimentet, provokationen som sådan er
ikke en motiverende faktor, tværtimod kan man sige, at anvendelsen af det
private stof er en integreret erfaring i forbindelse med selve det-at-skrive”</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="color: black; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Jørgensen peger på det paradoks ved den nye
litteratur, som jeg har forsøgt at formulere tidligere, at den på overfladen er
indholdsmæssigt orienteret og dermed at sammenligne med fx 70ernes
bekendelseslitteratur samtidig med at den rent faktisk er formbevidst i en
grad, hvor formen ikke længere anses for at være et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">issue</i>, om man så kan sige. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="color: black; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Desuden er
omgangen med det selvbiografiske ikke præget af ironi, som vi fx ser det hos
Llambías og Nielsen. Det kan skyldes, at ironien, som foreslået af Wallace,
snarere affirmerer en medialiseret tankegang, end yder modstand i forhold til
den. Snarere end at løbe <i style="mso-bidi-font-style: normal;">imod</i>, løber
Llambías’ og Nielsens projekter <i style="mso-bidi-font-style: normal;">med</i>
medierne. Men for den nye generation af forfattere er dette at opfatte som mere
drabelig fiktion. De forsøger sig derfor med en anden form for
selvfremstillingsdiskurs.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Bekymring</b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Jeg vil med det samme gerne
udelukke, eller i det mindste nuancere, rubriceringen <i style="mso-bidi-font-style: normal;">generation etik</i>, der har præget en del af debatten om disse unge
forfattere. Hellere vil jeg, som jeg har gjort det før (Kjerkegaard 2014) tale
om <i style="mso-bidi-font-style: normal;">den bekymrede generation</i>. Ordet
bekymring finder jeg mere velvalgt, selvom der kan siges at være et vist
slægtskab til ordet etik. Forklaringen kommer her.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
I en artikel fra
2004 spørger videnskabsfilosoffen Bruno Latour om den humanistiske kritik er
løbet tør for damp? Latour er bekymret for at den type af kritik, som han selv
har bidraget til, og som fx knytter sig tæt til det den dekonstruktive
litteraturkritik, har banet vejen for, at man mere eller mindre legitimt lukker
øjnene for de reelle trusler og risici som fremtiden rummer, fx klimaproblemer,
global opvarmning. At også reelle problemer som disse kan forklares retorisk og
som diskursive konstruktioner. Latour skriver, at ideen med denne kritiske
tankegang aldrig var at komme længere væk fra de empiriske facts, men at komme
tættere på dem, dvs. snarere at forny empirismen end at undergrave den. I
forlængelse af denne tankegang foreslår han en vending af den traditionelle
humanistiske tankegang – at kritik ikke handler om at splitte tingene ad, men
om at samle dem, et skifte fra det han kalder <i style="mso-bidi-font-style: normal;">matters of fact</i> til <i style="mso-bidi-font-style: normal;">matters
of concern.</i> Et centralt ord i artiklen er ordet <i style="mso-bidi-font-style: normal;">ting</i>. Latour forfølger dette ords betydning gennem filosoffen
Martin Heidegger og knytter det eksempelvis an til brugen af ordet på islandsk:
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Althing</i>. Ting handler om samling,
ikke om splittelse og i stedet for et kritisk barbari, der vil splittelsen,
efterlyser han kritisk opbyggelighed, der vil samlingen. <i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></i>Artiklen er således et led i
et selvopgør, men et selvopgør som han mener at store dele af den traditionelle
humanistiske kritik bør tage ad notam.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Det er et
lignende selvopgør Karl Ove Knausgård er ude i i sin roman <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp</i>: </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Vores verden har lukket sig om sig selv, lukket sig om os,
og der findes ikke længere nogen vej ud af den. De der er i denne situation
efterlyser mere ånd, mere åndelighed, har ikke forstået noget som helst, for
problemet er at det åndelige har overtaget alting. Alt er blevet ånd […].” (Knausgård
2011, s. 250)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Knausgårds efterhånden berømte
formulering om at ”bekæmpe fiktion med fiktion” (246) handler om dette. Som han
skriver i forlængelse af dette: ”Det jeg burde gøre, var at bejae det
eksisterende, bejae tingenes tilstand, altså boltre mig i verden i stedet for
at lede efter en vej ud af den” (Knausgård 2011, s. 246). Knausgårds fiktion
handler derfor ikke om det, vi traditionelt forstår ved fiktion inden for
litterære cirkler, men om at finde en vej ind til verden igen. Også han har
dekonstruktionen og konstruktivismen, ja hele det retoriske greb om
virkeligheden, som en åbenlys fjende i forhold til ideen om at trænge længere
ind i verden. Det er en drabelig fiktion. Af den grund bliver hans projekt også
så idiosynkratisk, for det kan jo ikke lade sig gøre med flere ord – der må handling
til. Følgelig slutter han romanen med at forlade sit forfatterskab og tilslutte
sig verden og familien i stedet, blive far for fjerde gang.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Både
Latours og Knausgårds vendinger, påstår jeg altså, er sigende for den tid, vi
lever i, og for den samtidslitteratur, som jeg gerne vil forsøge at beskrive.
Man kunne, som det er tilfældet i dette nummer af <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Dansk noter</i> simpelt kalde dem en ”vending mod verden”, men den <i style="mso-bidi-font-style: normal;">vending</i> er jo blevet både brugt og
misbrugt flere gange før, fx om litteraturen i 1990erne. Det interessante er
derfor ikke vendingen som sådan, men mere <i style="mso-bidi-font-style: normal;">hvorfor</i>
samtidslitteraturen dels vender sig, dels, og ikke mindst, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">hvad</i> den vender sig imod og vender sig med. Jeg vil først yderst
kort besvare det første, dernæst vil jeg mere fyldigt besvare det sidste via
mine såkaldte ti teser om samtidslitteraturen.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-tab-count: 1;"> </span><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hvorfor</i>? Både for Latour og for
Knausgård handler det om en fundamental bekymring. Latour er ude i et større
biopolitisk og globalt ærinde, hvor det handler om for humaniora at tage ansvar,
fx ved ikke at levere skytset til en underminering af de argumenter, man fx
finder for global opvarmning. Knausgårds bekymring gælder i første omgang sig
selv. Han vil forandre sit liv. Men hans håb er naturligvis, at der findes
andre derude, der har det som ham. Andre som heller ikke længere og populært
sagt, kan <i style="mso-bidi-font-style: normal;">mærke</i> verden. For begge
handler det derfor om at komme tilbage til tingene selv. Knausgård har flere
passager, hvor han mindes sin barndom, fx om hvordan frosten gør ondt på
kroppen, eller på hvordan verden set fra barnets perspektiv var ladet med
betydning. At miste den forbindelse til verden er naturligvis den voksnes lod,
men det er også det globaliserede og medialiserede menneskes lod. At vende sig
mod verden er derfor en umedieret og umiddelbar gestus, som i virkeligheden
ikke lader sig sprogliggøre, men som alligevel må forsøges i og med sproget.
Det nytter ikke noget at henvendelsen, som hos Skinnebach, blokerer sig selv i
sin mistroiskhed overfor sig selv. Hvis den oprigtige henvendelse er den ”fiktion”,
der skal til for at bekæmpe de drabelige fiktioner, så må det blive sådan.
Eller man kunne som i Amalie Smiths citat nedenfor se henvendelsen som noget
socialt forankret snarere end forankret i jegets forhold til sig selv.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-tab-count: 1;"> </span><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hvad</i>? Det er her jeg gerne vil bidrage
med mine ti teser, som i al sin enkelthed omfatter:</div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
antropocæne</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
etiske</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
blottede</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
private</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
oprigtige</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
fiktive</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
poetiske</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
relationelle</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
affektive</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 144.0pt;">
<span style="font-size: 10.0pt;">Det
retoriske </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Det antropocæne</b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Betegnelsen kommer sig af det navn,
geologer og andre forskere er kommet op med i forhold til en ny geologisk æra,
der skal afløse den holocæne. Tanken er, at vi mennesker er den første form for
liv som omdanner denne planet bevidst. Antropocæn er således den menneskeskabte
tidsalder, den er et resultat af vores handlinger, som for det meste er
ubevidst til dato. Det er den hollandske videnskabsmand,
nobelpristageren Paul J. Crutzen, der har foreslået betegnelsen. I
digtningen giver det sig udtryk i en bekymring for v<span style="mso-bidi-font-family: Times;">ejret, atmosfæren, klimaet, katastroferne og generelt den kontekst, som
vores kødelighed altid allerede er indlejret i. Ida Marie Heede taler i et
interview, der egentlig handler om feminisme i ny dansk litteratur, om ”den
måde, en hudcelle på en kvindekrop står i relation til atmosfæren”. Denne
relation, tror jeg dog, er ikke kønsbestemt. Tag fx Daniel Dalgaards
digtsamling <i>Vi er ikke konger</i>, hvor man finder følgende linjer: ”Det
totale sprogs forsvinden når havene kommer,/ du forbruger kloden så hurtigt du
ikke har begreb om det,/ det handler ikke om der vil komme 50/ eller 100
millioner klimaflygtninge, det handler om/ at der bliver frigivet så meget
CO2 at du ikke kan leve mere i luften,/ ingen af os" (Dalgaard 2013, s. 12).
Et mere diskret eksempel i Simon Tolsgaards <i>Det er hyklerisk at sige fra</i><span style="mso-bidi-font-style: italic;"> (2013)</span>: "om fyrre år ryger det
hele, hvis vi spiser kød" (Tolsgaard 2013, s. 16) eller de her linjer der
forbinder os i vores fælles sociale katastrofe: "Vi er summen/ af vores
liv. Og andres liv. Og alt/ hvad ingen ved. Uden usikkerheden/ ville sproget
være nyttesløst. Vi vil bestemme/ noget vi ikke har bestemt/ med noget vi har
bestemt én gang før" (Tolsgaard 2013, s. 84). Det bemærkelsesværdige er,
hvordan sprog, socialitet og klima umærkeligt glider sammen hos digtere som
disse, ofte med katastrofen og apokalypsen som en art baggrund, men også
usikkerheden og håbet der deraf følger som en sproglig åbning mod hinanden</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="mso-bidi-font-family: Times;">Det etiske</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;">Det etiske
ligger således i, at man i sin fremstilling af sig selv, uanset hvor usammenhængende
den end må være, forsøger at se sig selv i en større sammenhæng. Denne
sammenhæng kan være af forskellig art, fx en narrativ art, men behøver ikke at
være det. Ideen illustreres i Amalie Smiths bog <i>I civil</i><span style="mso-bidi-font-style: italic;"> (2012)</span>. Smith skriver fx om at se
sig selv: ”som en af mange viljer i et socialt økosystem, påvirkende og
påvirket af verden”(Smith 2012, s. 93) og henviser til digteren Juliana Spahrs
sigende linjer ”How lovely and how doomed this connection of everyone with
lungs”. Vores forbundethed er en frelse og en forbandelse. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none; text-indent: 36.0pt;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;">Smiths bog er nærmest en poetik for den bekymrede generation, og det er
ikke tilfældigt, at hun henviser til filosoffen Judith Butler. Butlers tanker
om selvfortælling kunne man til den bekymrede generations, fordi de indlejrer selvfremstillingen
i et etisk perspektiv. Smith udlægger det således:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%; mso-bidi-font-family: Times;"> ”Judith Butler skriver, at fordi min
selvfortælling altid er henvendt, og fordi jeg aldrig kan huske eller rumme
alt, der er sket i mit liv, må jeg støtte mig til andre og deres fortælling om
mig. Jeg ejer ikke min selvfortælling, og mit jeg er kun delvist klart for mig
selv.” (Smith 2012, s. 92)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;"> På baggrund
af denne indsigt har Smith en mindre, men prægnant dialog i sin bog:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">”- Jeg tror det.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- Hvad tror du?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- At vores henvendthed forpligter os på hinanden.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- <i>The 'I' is the moment of failure in every
narrative </i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<i><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">effort to give an account of oneself</span></i><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">, skriver
hun også</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- Det er et sted at begynde.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- Hvor?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- Jeget som selv-fortællingens uklare punkt. Jeg er</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">ankommet til sproget, jeg ejer det ikke.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- Hvem er du?</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-bidi-font-family: Times;">- Jeg er vores fælles pronomen.” (Smith 2012, s. 92-93)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;"> Butlers
centrale argument i bogen <i>Giving an Account of Oneself</i> (2005), som Smith
lader sig inspirere af, drejer sig om, at det grundlæggende for en moral
mellem mennesker er vores blotlæggelse i forhold til andre, ikke en form for
selvidentitet.. Det er vores ufuldendthed, der konstituerer moral, ikke en
sammenhængende opfattelse af eller fortælling om identiteten.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;"> <span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Det handler om at være ydmyg over for
sin egen uigennemsigtighed i denne sammenhæng, eller rettere: Ydmyghed <i>er</i>
et udtryk for denne uigennemsigtighed, og den gensidige anerkendelse er en
opgave, man bliver stillet over for på grund af sin egen og den andens
uigennemsigtighed. Ansvarlighed er et forhold, der bygger på vores manglende
evner til at kunne gennemskue os selv.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="mso-bidi-font-family: Times;">Det blottede</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
I Asta Olivia Nordenhofs <i style="mso-bidi-font-style: normal;">det nemme og det ensomme</i> (2014) er
verden altid tilstede først, som i åbningsdigtets første vers ”en våd græsplæne
og mig”. Som menneske er man altid tilsidesat for det konkrete: verdens
materialitet og den måde, som den udspiller sig på, ikke <i style="mso-bidi-font-style: normal;">for</i>, men <i style="mso-bidi-font-style: normal;">før</i> én. Digtet
side 16, der næsten har en titel ”ikke helt” handler om det. Her udfoldes en
række scenarier, men ingen af dem er der ligesom helt. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Troede man, at
Nordenhof ikke var en formbevidst digter, tager man fejl, og ”ikke helt”-digtet
viser tydeligt dette. Først når man når til slutningen af digtet, er man der <i style="mso-bidi-font-style: normal;">helt</i> og så alligevel ikke, for på trods
af de sidste vers’ små lovninger i form af småordene ”så”, ”så” og ”når”,
slutter digtet uforløst ”når først man er blevet så dum, ikke mere blottet end
alt er”. Man savner et sidste vers, fx et vers der kunne lyde, ”så er man der
helt”. Men tanken er jo præcist, at det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">hele</i>
er selve blottelsen. Formen viser tilbage til indholdet i samlingens andet
digt, hvor jeget taler om, hvordan det ”fik indsigt i hvordan [det] vil dø” (8)
og slutter med en samtale på en bar, hvor en person siger til jeget ”det var
første gang jeg så dig” (9). Udsagnet relaterer sig ifølge digtet selv til en
episode, hvor jeget ”sad og viste [s]ine trusser til alle”.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Fortællingen om trusserne handler i virkeligheden
om noget dybere, nemlig om blottelsen som en livsindsindstilling. Først i det
man blotter sig, er der nogen der ser én. ”[I]kke helt”-digtet fortæller os
endog, at blottelsen findes i form af en udsættelse. Vi er alle udsatte. Derfor
også ideen om at verden er der <i style="mso-bidi-font-style: normal;">før</i>
os, ikke <i style="mso-bidi-font-style: normal;">for</i> os. At blotte sig er en
etik i øjenhøjde med verden. Blot betyder at være nøgen, uden tilstedeværelse,
og digtet såvel som hele digtsamlingens udsigelse tematiserer konstant denne
ultimative blottelse det er slet ikke at være tilstede.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="mso-bidi-font-family: Times;">Det fiktive</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;">Jeg har
allerede berørt emnet flere gange ovenfor. Vigtigt er det dog at understrege,
at fiktion og litteratur ikke er det samme, selvom man kan blive forvirret,
især på engelsk, når man taler om <i>fiction</i>, der svarer til skønlitteratur.
Litteratur kan benytte sig af fiktion, men behøver ikke at gøre det. Fiktion er
en – måske endog den vigtigste – af litteraturens mange kommunikative
ressourcer. Men derfor giver det alligevel mening at ændre perspektivet, når
man læser værker af forfattere fra den bekymrede generation: i stedet for kun
at leve sig ind i fiktionen, kan man også spørge, hvorfor den pågældende
forfatter overhovedet benytter sig af fiktion og på den måde? Det er en tanke,
som flere af mine kolleger og jeg allerede har fremført i bogen <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fiktionalitet</i> (2013) og et synspunkt,
hvor vi ligger linje med en forfatter, der til en vis grad ”tilhører”
generationen, Nikolaj Zeuthen, der i en god <i>Kritik</i>-artikel fra 2010 ”Digt
og samfund i 00'erne. Essay om fiktion, ideologi og det etiske i litteraturen”
skriver om en mere fordomsfri tilgang til fiktionen, hvor vi ikke hele tiden
koncentrerer os om den ”magiske mur”, som fiktionen opstiller mellem læseren og
forfatteren, men også om det, som forfatteren faktisk vil fortælle os med sin
fiktion. Fiktionen som en del af tekstens retorik.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-align: justify; text-autospace: none; text-justify: inter-ideograph;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="mso-bidi-font-family: Times;">Det poetiske</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; mso-pagination: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-bidi-font-family: Times;">Det gode ved
”digte” (eller lad os sige ”poesi” for også at rumme den poetiske prosa) er, at
de sjældent er fiktion. Allerede i den bekymrede generations genrevalg ligger
der muligvis en etisk motiveret bestræbelse på at vige uden om de drabelige
fiktioner. Poesien, kunne man hævde, er på en måde mere ”selvbiografisk” end de
litterære former, vi normalt forbinder med selvbiografier. Den er simpelthen
tættere på det (usammenhængende) jeg, der altid taler og fremstiller sig ”selv”
– en mere oprigtig genre, om man vil. Bestræbelsen gælder ikke kun digte som
sådan, men også poetisk prosa. Det er fx sigende, at Josefine Klougart taler om
at være ødsel med sig selv </span>(Skyum-Nielsen 2012, s. 16) og udpeger Tove
Ditlevsens <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Gift</i> som et af
forbillederne. Men man kan næsten ikke forestille sig to typer af prosa, som
ligger længere væk fra hinanden end Klougarts og Ditlevsens, men det siger
noget om den bekymrede generations kvalitetsparametre. Oprigtighed kan være en
stor kvalitet ved et værk. Af samme grund er Vita Andersen også pludselig
blevet genopdaget. <span style="mso-bidi-font-family: Times;"></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Det private</b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
En af konsekvenserne ved en
medialisering af litteratursystemet er det, som litteraten Jon Helt Haarder
omtaler som ”biografisk irreversibilitet” (Haarder 2014, s. 19), dvs. at vi
uundgåeligt læser forfatteren eller i hvert fald versioner af forfatteren (den
implicitte forfatter)<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>sammen med værket.
Den mediekulturelle viden, vi uundgåeligt har, blander sig med vores læsning,
og det kan man (ikke undgå at) udnytte som forfatter.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Det er
imidlertid vigtigt at være opmærksom på en indlejret forskel i den viden, som
den biografiske irreversibilitet besørger. På den ene side er der
rygtedannelser, sladder, mytologier m.m., som opstår mere eller mindre
uafhængigt af de litterære værker, og som også gør sig gældende for de fleste
af os andre i et medialiseret samfund, om end det er nemmere at få øje på,
såfremt man er berømt (jf. Brix Jacobsen 2012). På den anden er der den
æstetiske strategi, der iværksættes gennem værket, hvor forfatteren naturligvis
har en særlig position, fordi han eller hun selv bidrager betragteligt til sin
egen selvfremstilling. Begge selvfremstillinger arbejder med og mod hinanden i
en offentlighed og formentlig også i en læsning af det litterære værk. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; tab-stops: 382.75pt; text-indent: 36.0pt;">
Men
der er en væsentlig forskel på det biografiske og det private. Var
medialiseringen kun en proces, der med sine logikker præger samfundet i én bestemt
retning, ville vi i dag sikkert ikke kunne kende forskel på det private og det
offentlige. I en artikel påpeger medieteoretikeren Stephen Couldry (2008),
hvordan man i en undersøgelse af yngre menneskers brug af sociale medier har
fundet ud af, at de stadig højere grad kun offentliggør materiale, som hverken
de eller andre kan finde kompromitterende. Det betyder, at de faktisk beskytter
grænsen mellem det private og det offentlige, men på nye måder. De overgiver
sig ikke bare til en mediernes logik, men indretter sig efter den og lærer
derigennem at leve med den. Eksemplet er nok forsimplende, men jeg mener
stadig, at dets overordnede pointe kan overføres til litteraturen og det
litterære system. Brugen af selvbiografisk materiale er efter alt at dømme et
resultat af medialiseringen (Hjarvard 2008), men hvis litteraturen som sådan
ikke også havde sine egne logikker, ville den i dag kun bestå af selvbiografisk
litteratur, og det gør den som bekendt ikke. Det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">biografiske</i> kunne man derfor se som det udefrakommende, dvs.
mediepåvirkningen af det litterære, imens det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">private</i> i mine øjne bør betragtes som én af litteraturens måder at
modstå denne påvirkning, en slags litterær resistens ikke ulig den Paul de Man
talte om, men nu lokaliseret i mennesket snarere end i teksten.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Det biografiske bliver
udelukkende affirmeret og understøttet af den (medie)cirkulation, som Haarder
og andre udpeger, og selvom medialiseringen af vores liv og levned i form af
for eksempel performativ biografisme formentlig er noget, der faktisk berøver
os det private, kunne man omvendt tillige læse <i style="mso-bidi-font-style: normal;">brugen</i> af det private, som et forsøg på en befrielse fra den
cirkulation. Som Hannah Arendt (2005) har peget på, så tilsiger etymologien os,
at det private handler om berøvelse, dvs. det latinske <i style="mso-bidi-font-style: normal;">privatus</i>, der betyder ”adskilt fra
det offentlige”, som igen kommer fra ordet <i style="mso-bidi-font-style: normal;">privare
</i>”skille én fra noget, berøve, befri”. Arendts pointe er, at man i antikken
opfattede det private som noget, der berøvede os (dvs. dengang var det kun
mændene) chancen for et offentligt liv. Deraf etymologien. At være noget vil
sige at være noget i det offentlige liv: ”De, der kun kendte privatlivet og
ligesom slaven ikke havde adgang til det offentlige rum, eller som barbaren
havde besluttet sig for ikke at etablere et sådant rum, var ikke noget rigtigt
menneske” (Arendt 2005, s. 62). Min pointe med brugen af ”det private” vil
imidlertid være den modsatte. Det private er her en bevidst unddragelse, dvs.
at det er et forsøg på <i style="mso-bidi-font-style: normal;">at være noget</i>
i det private, som unddrager sig en offentlighed. Det er offentligheden, der
berøver os vores privatliv i dag, ikke omvendt, som man så det i antikken.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Af den grund kan
det private derfor bruges til bevidst at blokere eller besørge lækager i mediecirkulationen.
Det er en af de litterære logikker, der virker tilbage på de, der ellers virker
indenfor en medialiseringstankegang. Sigende var det fx, hvordan Asta Olivia
Nordenhof kort efter, at hun modtog Montanas Litteraturpris i 2014, både for
sin digtsamling <i style="mso-bidi-font-style: normal;">det nemme og det ensomme</i>
(2013) og sin blog jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com lukkede sin
Facebook profil ned og udelukkende gjorde bloggen tilgængelig for inviterede. Begge
dele er sidenhen blevet åbnet igen, men handlingen bekræfter forfatterskabets
fortsatte bevægelse mod det mere private, men ikke det private forstået som
performativ biografisme, snarere som det modsatte, hvis man tænker performance
ind i en mere merkantil jargon: Dvs. en unddragelse fra at performe (i
betydningen leve op til noget) i den virkelighed, der cirkuleres af medierne og
dermed de mange ”fiktioner” og konstruktioner som denne mediecirkulationen
besørger, performativ biografisme inkluderet. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Det oprigtige</b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
I en bog ved navn <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Sincerity and Authenticity</i> forsøgte den
amerikanske forfatter og kritiker Lionel Trilling i 1972 at skelne mellem
oprigtighed og autenticitet. <span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">Kerneeksemplet
henter han fra Shakespeares <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hamlet</i>,
hvor Laertes siger: ”This above all: to thine self be true/ And it doth follow,
as the night the day/ Thou canst not then be false to any man”. </span>For
Trilling er det vigtige, at sandhed i forhold til én selv opfattes som et
middel i sandhedsrelationen til den anden. Igennem læsninger af en række
klassiske tekster af forfatter som Rousseau, Diderot, Hegel og Jane Austen
argumenterer Trilling for, at oprigtighed var et fremtrædende, måske endog
definerende karakteristika i vesterlandsk kultur i firehundrede år, men i det
20. århundrede løb det ind i et forfald og overgås her af ideen om
autenticitet, der anser sandhed i forhold til én selv som et mål og ikke et
middel. Hvor oprigtighed primært fokuserer på en intersubjektiv
sandhedsrelation og på kommunikationen med andre, fokuserer autenticitet på en
intern sandhed i forhold til én selv. Autenticitet handler derfor om en art
ansigtsløs selvudfoldelse og om at udtrykke sig selv, om man så kan sige,
snarere end om at udtrykke sig i forhold til andre.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;">”If sincerity has lost its
former status, if the word itself has for us a hollow sound and seems almost to
negate its meaning, that is because it does not propose being true to one’s own
self as an end but only as a means. If one is true to one’s own self for the
purpose of avoiding falsehood to others, is one being truly true to one’s own
self? The moral end in view implies a public end in view, with all that this
suggests of the esteem and fair repute that follow upon the correct fulfillment
of a public role.” </span><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">(Trilling
1972, s. 9)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Hverdagens rollespil, for at
alludere til den canadiske sociolog Erving Goffmans teatermetaforik, har
Trilling derfor ikke så meget til overs for. Han ser ideen om rollespil som et
symptom på oprigtighedens forfald. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Man kan med
Trillings skelnen mellem oprigtighed og autenticitet sige noget om forskellene
mellem det, man kunne kalde den første selvbiografiske bølge og den anden i
skandinavisk litteratur. Knausgårds brug af det selvbiografiske handler således
om oprigtighed og ikke om autenticitet, og det er den ide, der efter Knausgård
sætter sit præg på store dele af den nye danske litteratur. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Det relationelle</b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Sammenlignet med samtidskunsten kunne man hævde, at
litteraturen som kunstart betragtet stadig er et forholdsvist autonomt og
ubesmittet rum, der endnu ikke er blevet invaderet af forfatter og kontekst,
men hvor der fortsat er nye erfaringer at gøre, og som derved stadig kan ernære
sig ved en tærskelæstetik (Haarder 2014, s. 109), der har gjort sig gældende
inden for kunsten siden slutningen af 80erne.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Kunsthistorisk ser man en
sådan invasion meget tidligere. Læser man kunsthistoriker Rune Gades </span><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Kønnet i kroppen i kunsten</i> fra 2005
synes den udover at beskrive den samtidige kunst frem til 2005 også at beskrive
den fase af brugen af det selvbiografiske i litteraturen, som vi oplever nu:<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";"></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 65.2pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Hvor er jeg? Hvorfra tales der? Disse spørgsmål, snarere end
det velkendte ’Hvem er jeg?’, trænger sig på i dag med overvældende styrke
inden for kunsten […] At spørge til udsigelsens sted, snarere end til dens
ophavsmand, forskyder spørgsmålet af en relationel og kontekstuel forståelse
frem for en individorienteret forståelse (Gade 2005, s. 11)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Bevægelsen fra ’Hvem er jeg’ til ’Hvor er jeg’ er også en
bevægelse der fordrer et fokus på positionering og det relationelle. Anser man
denne vending for også at være en vending inden for den selvfremstillende
litteratur, åbner det en række nye perspektiver, ikke mindst et feminint et af
slagsen, der i den selvfremstillende litteratur hidtil har været domineret af
mænd og dermed formentlig også en mandlig diskurs. Udviklingen i Christina
Hagens forfatterskab er i denne forstand sigende. Bevægelsen fra autofiktionen <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Breve til M </i>til <i style="mso-bidi-font-style: normal;">White Girl</i> er også en bevægelse fra spørgsmålet om <i style="mso-bidi-font-style: normal;">hvem</i> til <i style="mso-bidi-font-style: normal;">hvor</i>, og fra det selvfremstillende som primært et agens-foretagende
til et spørgsmål om sociale relationer og subjektet (dvs. den
selvfremstillende) som altid allerede indlejret i en diskursiv og
positionerende kontekst: Hvem fremstiller egentlig hvem? </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Det selvbiografiske aspekt
kan nu mere eller mindre tages for givet, og man kan i stedet fokusere på
forhandlingen og positioneringen. Louise Zeuthens pointe om Suzanne Brøggers og
Kirsten Thorups litteratur i 1970erne kan her, nærmest restløst, overføres til
samtidslitteraturen:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”Identitetstematiserende litteratur fra denne periode
forholder sig til det paradoks, at selvom de repræsentationsmåder, som kulturen
kan tilbyde, måske synes utilstrækkelige, og måske ikke længere findes sande,
men konstruerede, så er subjektet (og dermed også den litteratur, der vil
skildre dette subjekt) ifølge en performativ logik ikke desto mindre underlagt
dem. Litteraturens største udfordring er at positionere sig i forhold til dette
paradoks.” (Zeuthen 2008, s. 29-30) </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Det er for mig at se det skred, der sker i Hagens
forfatterskab, men som måske også er ved at ske mere generelt inden for den
selvbiografisk informerede litteratur.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none; text-indent: 36.0pt;">
<span style="color: black; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Et af kriterierne for succes, både den kunstneriske og den
salgsmæssige af slagsen, synes derfor i dag derfor at være at skabe en
ekstraordinær relation mellem værk og modtager, der bærer præg af forhandling
og transaktion. Man kunne som den franske kurator og kunstteoretiker Nicholas
Bourriaud tale om relationel æstetik. Martin Glaz Serup overfører i en nylig
bog om relationel poesi tankegangen til litteratur og i ord, der delvist er
citater fra Bourriaud selv, idet han beskriver denne som:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<span style="color: black; font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">”[k]unstværker, der skaber nye forbindelser
imellem det dokumentariske og det fiktive, skaber menneskelige interaktioner og
originale gennemløb af en allerede eksisterende virkelighed, som bør bedømmes
på de ”relationer, som de skaber inden for den præcise kontekst, der danner
rammerne for deres virke”” (Serup 2013, s. 41)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<span style="color: black; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Glaz </span><span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Serup
ser bl.a. Poul Behrendts analysemetode som tilpasningen til en læsning af en
sådan relationel æstetik, idet Behrendt taler om, at dobbeltkontrakten faktisk
ikke er en genre, men snarere en invasion (Behrendt 2006, s. 30). </span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="color: black; mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Det affektive</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<span style="mso-fareast-font-family: "Arial Unicode MS";">Så
snart man forholder sig kritisk til måden, tingene repræsenteres på, og det
gælder ikke mindst måden, køn repræsenteres på, indrulleres man automatisk i en
politisk kontekst. Man finder sig ganske simpelt ikke i den måde, som verden
repræsenteres på, men anser den for at være indlejret i en bestemt kontekst og
dermed en virkelighed, som man med sin litteratur ønsker at kritisere.</span>
Maja Lee Langvads <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hun er vred. Et
vidnesbyrd om transnational adoption</i> (2014) er et eksempel på dette, hvor
både affekt og relation indskrives direkte i værkets æstetik, men hvor det kan
være vanskeligt at placere værket som værende enten skønlitteratur eller
dokumentar. Det skaber naturligvis interessante sammenbrud i forhold til
modtagelsen, for hvor og ud fra hvilke kriterier skal værket bedømmes? Æstetiske,
politiske eller etiske? Langvads bog dekonstruerer på forhånd sit
modtagerperspektiv. Men devisen er her: hellere en dårlig reaktion end slet
ingen reaktion.</div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Det retoriske</b></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
Litteraten Charles Altieri (2011) taler
om brugen af det retoriske hos en række nyere amerikanske poeter, fx Juliana
Spahr der allerede er blevet nævnt og synes at dukke op mange steder, når man
taler om nyere dansk poesi. Altieris argument er, at flere af disse forfattere
har indset begrænsningerne ved en modernistisk æstetik, der primært lader sig
forme efter nonverbale kunstarter. Det betyder ikke, at man forkaster
modernismens idealer som ubrugelige, men snarere at de afprøves som eksperiment
og undersøgelse af, hvordan poesi mere åbenlys kan påtage sig et socialt ansvar.
Poeterne søger følgelig en løsning, hvor afsenderen kan tilskrives etos, og
hvor man igen kan anvende en af modernismen forsmået term som oprigtighed. Det,
der binder forfatter og tilhørere sammen, er ikke så meget det litterære produkt,
dvs. et værk, som det er den forelagte situation, værket fremstiller og
afkræver sin læser svar for. Her er enighed mindre vigtig end forskellige former
for ansvarlig deltagelse; en deltagelse der ofte risikerer at føre til uenighed
eller at tilhørere helt trækker sig. En succesrig retorik er i den forstand
ikke en retorik, der overtaler, men snarere en der synliggør, hvad en
identifikation med enten et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">jeg</i>, et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">du</i> eller et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">vi</i> i et digt kan indebære. Disse poeter skaber derfor udsigelses-
og modtagelsespositioner, som er åbne for deltagelse. Det kan gøres konkret
gennem brugen af pronominer, men også gennem brugen af affekt. </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-indent: 36.0pt;">
Langvads <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hun er vred</i> er et eksempel på dette. Her
bliver der inviteret både til deltagelse i dette ”hun” og en deltagelse i
vreden over transnational adoption. Theis Ørntofts <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Digte 2014</i> er et andet eksempel, hvor det lyriske jeg ofte syner
nogenlunde stabilt, og det man vil kalde centrallyrisk, men ved nærmere eftersyn
aldrig er helt fast. Jeg-labiliteten er ikke så udpræget som fx hos Simon
Grotrian eller Ursula Andkjær Olsen, men den kan til forveksling minde om den,
man finder i Ugilt Jensen brødrenes digtrobot <a href="http://individifaellesskab.dk/"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Individ i fællesskab</i> </a>dvs. både konkret og så alligevel åben for deltagelse. Den situation man
deltager i, bliver dermed Ørntofts forelagte post-apokalypse, den fremtid vi
alle risikerer, hvis vi ikke handler nu. Jegets udsigelse foregår derfor i
allerhøjeste grad med det, som Nietzsche ville kalde distancens patos, for nok
er jeget en person, der går til fest og til koncerter med vennerne et sted i
København, men også en sfærisk fornemmelse fordelt i længde- og breddegrader, dog
altid udenfor geografien. Eksemplarisk i forhold til dette er digtet, der
begynder med ”Jeg analyserer samfundene med min kritiske bevidsthed”, hvor
jeget til en begyndelse formentlig er sammen med andre til en
familiesammenkomst eller lignende, men helt ender med at opløse sig selv ”som
en rulletekst over [s]ine private koordinater”(Ørntoft 2014, s. 23, min
tilføjelse). Som i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Individ i fællesskab</i>
føles jeget både analogt og digitalt på samme tid, forstået på den måde at
jeget ofte svarer til et genkendeligt jeg, men i andre tilfælde føles som noget
andet, måske en senere, mere avanceret version af mennesket. Det er en gestus
svarende til den franske forfatter Michel Houllebecqs slutning på romanen <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Elementarpartikler</i>, hvor man finder ud
af, at fortælleren i virkeligheden er en anden og overlegen menneskeart, der
hylder mennesket, som vi kender det nu og som en ”art, der for første gang i
verdenshistorien var i stand til at indse muligheden for sin egen
overskridelse; og som nogle år senere var i stand til at sætte denne
overskridelse i værk” (Houllebecq 2006, s. 301). </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Litteratur:</span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Altieri, Charles: ”The Place of Rhetoric in
Contemporary American Poetics: Jennifer Moxley and Juliana Spahr”. <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Chicago Review</i>. 56.2-3, 2011. s. 127-145</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Adorno,
Theodor: ”Tale om lyrik og samfund”, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Kritik</i>
nr. 13, 1970 (1957), s. 100-119.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Arendt,
Hannah: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Menneskets vilkår</i>. Gyldendal,
2005.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Behrendt, Poul: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Dobbeltkontrakten. En æstetisk nydannelse</i>. Gyldendal, 2006</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoFootnoteText" style="line-height: 150%; text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span lang="EN-GB" style="font-family: "cambria"; mso-ansi-language: EN-GB;">Butler, Judith: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Giving an Account
of Oneself. </i>New York: Fordham UP, 2005.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%;">
<span style="font-size: 10.0pt; line-height: 115%; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Couldry,
Nick: ”Mediatization or mediation? Alternative understandings of the emergent
space of digital storytelling”, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">New Media
Society</i> 10.3, 2008, s. 373-391.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoBodyText2">
<span style="font-family: "cambria"; font-size: 10.0pt; line-height: 150%;">Dalgaard, Daniel: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Vi
er ikke konger</i>, Samleren / Rosinante, 2013.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Haarder, Jon Helt: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Performativ biografisme. En hovedstrømning i det senmodernes
skandinaviske litteratur</i>, Gyldendal, 2014.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="mso-layout-grid-align: none; text-autospace: none;">
<span style="color: black; font-size: 10.0pt;">Hjarvard, Stig: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg</i>,
Samfundslitteratur, 2008.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Houellebecq, Michel: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Elementarpartikler</i>, Borgen 2006.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Jacobsen, Louise Brix: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fiktiobiografisme: Fiktionalisering som performativ strategi i dansk
film og tv fra 2005 og frem</i>. 2012. Ph.d.-afhandling, Institut for
Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Jacobsen, Louise Brix, Henrik Skov Nielsen,
Carsten Stage, Camilla Møhring Reestorff, Rikke Kraglund Andersen, Stefan
Kjerkegaard: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fiktionalitet</i>. Forlaget
Samfundslitteratur 2013.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Jørgensen, Hans Otto (red.): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Skriftserie for ny dansk litteratur #1</i>,
Ringkøbing: Vestjyllands Højskole Forlag 2012.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Kjerkegaard, Stefan: ”Det 3. årtusindes poesi.
Politik, begyndelse og musikalitet i Ursula Andkjær Olsens forfatterskab”, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Spring. Tidsskrift for dansk litteratur</i>
nr. 34, 2013.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Kjerkegaard, Stefan: <a href="http://kjerkegaard.blogspot.dk/2014/02/den-bekymrede-generation.html">”Den bekymrede generation"</a>,
blogindlæg på <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Den STORE litteratyr</i>,
2014</span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Knausgård, Karl Ove: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Min kamp 1</i>, Lindhardt og Ringhof, 2011 (2009).</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Langvad, Maja Lee: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hun er vred. Et vidnesbyrd om transnational adoption</i>, Gladiator,
2014.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Latour, Bruno: ”Why Has Critique Run out of
Steam? From Matters of Fact to Matters of Concern”, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Critical Inquiry</i> 30, 2004, s. 225-248.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Gade, Rune: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Kønnet
i kroppen i kunsten</i>, Informations Forlag, 2005.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Nordenhof, Asta Olivia: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">det nemme og det ensomme</i>, Basilisk, 2013.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Serup, Martin Glaz: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Relationel poesi</i>, Syddansk Universitetsforlag, 2013.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Skinnebach, Lars: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Øvelser og rituelle tekster</i>, Edition After Hand, 2011.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Smith, Amalie: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">I civil. Samling</i>, Gyldendal, 2012.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Skyum-Nielsen, Rune: ”Det er som om jeg er født
gammel”, <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Ud og Se</i>, Januar 2012.</span></div>
<div class="MsoBodyText2" style="line-height: normal; margin-left: 18.0pt; tab-stops: 17.0pt; text-indent: -18.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 10.0pt; mso-ansi-language: EN-US; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Tolsgaard, Simon: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Det er hyklerisk at sige fra</i>, Gyldendal, 2013.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 10.0pt; mso-ansi-language: EN-US; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Trilling, Lionel: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Sincerity and Authenticity</i>, London: Oxford University Press, 1972.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Vassenden, Eirik: ”Om innhold i litteraturen” i
Hans Kristian Rustad & Henning Howlid Wærp (red.): <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fra Wergeland til Knausgård. Lesninger i nordisk litteratur</i>, Oslo /
Trondheim: Akademika forlag 2014.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Wallace, David Foster: ”E unibus pluram: tv og
amerikansk fiktion” i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Dette er vand</i>,
Klim 2014.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Zeuthen, Nikolaj: </span><span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-bidi-font-family: Times; mso-hansi-font-family: Cambria;">”Digt og samfund i 00'erne. Essay om fiktion, ideologi og det etiske i
litteraturen”. <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Kritik</i> 198, 2010, s.
68-76.</span><span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;"></span></div>
<div class="MsoBodyText2" style="line-height: normal; margin-left: 18.0pt; tab-stops: 17.0pt; text-indent: -18.0pt;">
<br /></div>
<div class="MsoBodyText2" style="line-height: normal; tab-stops: 17.0pt;">
<span class="apple-style-span"><span style="color: black; font-family: "cambria"; font-size: 10.0pt;">Zeuthen, Louise: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">De virkelige
halvfjerdsere. Krop, køn og performativitet hos Suzanne Brøgger og Kirsten Thorup</i>.
Ph.d.-afhandling, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns
Universitet, 2008.</span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: 10.0pt; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-hansi-font-family: Cambria;">Ørntoft, Theis: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Digte 2014</i>, Gyldendal 2014.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-66430120012696882982016-04-19T00:34:00.000+01:002016-04-19T00:34:06.357+01:00I VERSEFODEN
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1791491579 18 0 131231 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
-->
</style>
<br />
JEG PLØKKER JER <br /><br />I VERSEFODEN <br /><br />HVIS I FORSTÅR <br /><br />MIN VERDEN <br /><br />DER IKKE HANDLER <br /><br />OM ANDET END <br /><br />NOSSER.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-90768403931991807072016-04-14T23:36:00.000+01:002016-04-19T00:36:37.446+01:00Imens vi venter på jordskælvetDa jeg som barn slentrede hen over muldmarkerne i Vrigsted, tænkte jeg ikke så meget på at jorden en dag kunne gå under. Jeg skænkede det ganske simpelt ikke en tanke at tiden fandtes som andet end det uendelige rum, den allerede i forvejen var. Man kunne fra markerne omkring det hvide vandtårn, og hvis man ellers var en heldig kartoffel, se hele vejen til Lillebæltsbroen. Pylonerne derude lod sig skimte som spidse syler mod det blå rum. Verden var endeløs. Det samme var fantasien, og en nat drømte jeg, at broen i et voldsomt uvejr brød sammen, og at vi alle sammen styrtede i den store sorte gryde: Mor, Far, Ralf, Buller, Trille og så mig selv. Det er ikke meningen, at broer skal styrte sammen. De skal holde sammen på tingene. Et landskab bløder ikke. Holde sammen på verden. Da man byggede broen ved Golden Gate, må man have tænkt noget tilsvarende. Det var efter det store jordskælv i 1906. Verden var allerede gået under een gang og alle på randen af endnu en krig, men alligevel byggede man broer. Måske var broen et plaster på landskabet? Men hvorfor så lave den blodrød? I hvert fald er broen så smuk, at den er blevet et yndet sted at begå selvmord. Den danske Wikipedia artikel om broen har en underlig ekskurs om dette emne, og her læser man pludselig: "I 1973 var der direkte konkurrence om at blive selvmorder nr 500, og i 1995 fik konkurrencen om at blive selvmorder nr 1.000 så megen opmærksomhed, at Californias highway patrol afbrød sit officielle regnskab ved nr 997 for at standse udviklingen." Hver gang jeg kigger på broen fra vores nuværende hjem på Hilldale Ave, tænker jeg tilbage på min drøm. Broen er foruroligende skøn. Som om man ikke ved, hvad der venter ude på den anden side. At alt muligt kan vælte ind. Stillehavet ligger derude og mumler.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9080161988551198952.post-88064230094479323422016-04-13T18:37:00.002+01:002016-04-19T00:40:17.977+01:00Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style> <br />
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-ansi-language:EN-US;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt;
mso-header-margin:36.0pt;
mso-footer-margin:36.0pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
</style>Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt.<br />
Så diskuterer de en eller anden Søren Villemoes og jeg <br />
som ikke engang ved hvem fanden han er (burde jeg det?)<br />
eller ikke kender et klap til Bolsjefabrikken, <br />
(er det måske en pendant til Bon Bon land?) <br />
står undrende på sidelinjen og ser mine helte kvaje sig<br />
som de utilstrækkelige mennesker, de også er<br />
når de ikke skriver digte, litteraturkritik eller på andre måder <br />
forsøger at hæve sig op over den fladpandede virkelighed.<br />
<br />
Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt.<br />
Jeg beundrer allermest de folk, der har en profil,<br />
men som ikke rigtigt benytter sig af den; de som holder igen <br />
og så alligevel ikke, for er det ikke fejt, krysteragtigt, <br />
de investerer jo ikke noget i det rum som er os andre. Blotter sig <br />
ikke og umenneskeligt er det ord, der umiddelbart falder mig,<br />
men tænk sig at mediet er mere menneskeligt end mennesket:<br />
Den eneste ven du rigtigt har, når alle andre svigter, er Facebook.<br />
<br />
Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt.<br />
Her fra mit eksil på UC Berkeley ser jeg klart<br />
for jeg er pludselig en fugl, måske en papegøje, <br />
og jeg mærker en performancekunstners hånd oppe i røven<br />
og den taler og taler og hadet og mindreværdskomplekserne,<br />
den manglende anerkendelse er så stor <br />
at den er nødt til hele tiden at befinde sig på afstand<br />
for at holde det vedlige. Det hele ophober sig som en gigantisk lort<br />
der bare skal hældes ud over det forsmående Danmark,<br />
og som ikke længere kan være i en dåse,<br />
men Facebook er et kolossalt hyggeligt lokum, <br />
hvor man se folk sidde og skide på række.<br />
<br />
Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt.<br />
Jeg skriver dagligt kærlige hilsener til de venner jeg faktisk kender <br />
og som Facebook venligt minder mig om, har fødselsdag i dag <br />
eller i morgen eller engang i fremtiden <br />
som Facebook naturligvis har styr på for mig. <br />
Jeg overvejer grundigt hver gang, om de er det værd, <br />
om jeg faktisk kender dem eller<br />
hvordan det ser ud når jeg klistrer mig selv op<br />
på deres ansigtsmur med min klamme hilsen.<br />
Tænker tilbage på dengang, jeg selv fik en masse hilsener, <br />
bl.a. fra Pia Tafdrup, som jeg aldrig har mødt<br />
men som jeg vældig godt kan lide alligevel.<br />
Jeg skrev tilbage: You got the love I need to see me through,<br />
ikke kun til Pia, men til dem alle<br />
og den kærlighed var måske en smule forloren,<br />
når jeg tænker tilbage på det nu, <br />
den er mig selv og mig selv i rigelige mængder<br />
muret inde i det affektive hjørne af mediet selv, <br />
hvor det kun er had eller kærlighed, hvis valuta gælder.<br />
<br />
Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt.<br />
Jeg googler Villemoes og det første der dukker op<br />
er en eller anden plagiatsag, vorherrebevares<br />
så er verden heller ikke større og Niels Lyngsø skriver<br />
at han stemmer på Enhedslisten, selvom alle tror han er borgerlig, <br />
men kære Niller, jeg tror ikke længere<br />
at der er en forskel på forskellene: identitet ER politik, <br />
alle er politikere og vi stemmer kun på os selv<br />
for <i>jeg</i> er ikke længere en anden, men det nye repræsentative demokrati.Stefan Khttp://www.blogger.com/profile/16778192523673343149noreply@blogger.com0